3F:
Kommunerne er for dårlige til at visitere unge til FGU - nu skal vi stille krav til dem

S__ren_Heisel_forbundssekret__r_3F
26. jul. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DET ØKONOMISKE OPSVING har været godt for os alle. Det gælder ikke mindst for de unge, som har været hårdt plaget af covid-19 i den vigtigste periode af deres liv.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de over 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær Dansk Metal
  • Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør Dansk Industri
  • Gitte Willumsen, uddannelsesordfører Det konservative Folkeparti

Opsvinget har betydet, at NEET-generationen (unge uden job og uddannelse) svinder ind. En ny undersøgelse fra 3F’s økonomer viser, at der i dag er ca. 61.200 unge mellem 16 og 24 år, der hverken er i uddannelse eller i job. Det er det laveste tal i mere end ti år og markant mindre end før covid-19, hvor antallet lå på mellem 70.000 og 75.000.

De unge skal lære at klare sig selv og kunne forsørge sig selv. De unge skal dygtiggøre sig, så de får kompetencer til at klare sig i fremtiden
Søren Heisel, forbundssekretær i 3F

Det går altså den rigtige vej – men hvor længe? De fleste økonomiske eksperter spår en hård opbremsning i dansk økonomi allerede til efteråret. Vi bliver alle ramt, og vi vil formentlig igen se, at antallet af unge uden job eller uddannelse stiger.

Uanset, om antallet af unge uden job og uddannelse er 40.000, 60.000 eller 80.000, så er det alt for mange. Vi kan ikke lade så mange unge mennesker gå helt under radaren. Det har vi som samfund ikke råd til. De unge skal lære at klare sig selv og kunne forsørge sig selv. De unge skal dygtiggøre sig, så de får kompetencer til at klare sig i fremtiden. De unge skal være en del af vores fællesskab på arbejdsmarkedet eller på en uddannelsesinstitution.

LÆS OGSÅ: Minipraktik åbner lærere og vejlederes øjne for EUD: "Mange grundskolelærere har aldrig været ude i erhvervsfag"

I de senere årtier er der gjort mange store indsatser for at fange de unge, der falder udenfor systemet efter folkeskolen. FGU var for eksempel godt tænkt, men det fungerer bare ikke. Kommunerne er ganske enkelt for dårlige til at visitere unge til FGU, og derfor rasler elevtallet ned. Derfor må vi nytænke indsatsen og i højere grad stille krav til kommuner og andre aktører om at tage ansvar for de unge.

Forskerne peger på, at NEET-gruppen kan inddeles i tre nogenlunde lige store undergrupper, nemlig de umiddelbart uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Den sidste gruppe har andre problemstillinger udover ledighed og er dermed ikke uddannelses- eller jobparat. De kan altså ikke umiddelbart sluses ind på en uddannelse eller i et job. Men det kan de unge i de to første kategorier. Det kræver dog, at vi forstærker indsatsen betydeligt. Der er brug for at tænke anderledes og der er brug for flere ressourcer.

I 3F HAR VI EN RÆKKE GODE IDEER til indsatser omkring uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik, som kan imødekomme udfordringen på området. Lad mig her nævne de vigtigste:

  • Kommunalt ansvar. Folkeskolen må ikke lade nogen elever forlade skolen uden, at de, i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, er blevet optaget på et videre uddannelsesvalg/job med uddannelsessigte. Hvis dette ikke lykkes, skal kommunen betale for, at eleverne opnår et tilfredsstillende niveau efter folkeskole-tiden.
  • Institutioners ansvar. Indførelse af et krav om, at ingen uddannelsesinstitution må slippe en elev, der dropper ud, før de har sikret, at eleven enten er blevet hjulpet af UU og/eller er optaget på en for eleven passende anden uddannelsesinstitution. Hvis dette ikke lykkes, kan det koste på økonomien i form af fratræk i taxameter-pengene.
  • De unges ansvar. Det skal gøres til et krav, at unge starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de ikke er i job. Vi skal institutionalisere, at uddannelse er en forventning og noget naturligt.
  • Forældrenes ansvar. Forældre skal inddrages mere i de unges valg. Også forældre skal vide, at uddannelse er en forventning og noget naturligt for alle børn og unge, hvis de skal klare sig i fremtidens samfund.
  • Statens ansvar. Den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse bør ændres. Målsætningen bør ændres til, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. En gymnasial uddannelse er ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, og med stigende andele af studenter er der behov for at ændre målsætningen.
  • FGU. Det skal være muligt for unge at tage en FGU lige efter folkeskolen uden at blive vurderet og visiteret af kommunen.
  • AMU. AMU skal inddrages i kompetenceudvikling hos de unge. Samtidig bør TAMU udvides og forstærkes. Skoleformen opnår rigtig gode resultater for en meget udfordret målgruppe. Konsekvenspædagogikken er i højsædet på skolerne, og det bør overvejes at udvide mængden af elever på skoleformen (med flere skoler til følge) og/eller at oprette ”TAMU light”-skoler, som løfter elever, der ikke umiddelbart kan starte på en erhvervsuddannelse, hverken fagligt eller socialt.
  • Udvid UU’s ansvar. Gør uddannelse og uddannelsesvejledning til den centrale kommunale spiller i håndteringen af de unge. Her skal forældrene inddrages, når det handler om unge under 18 år.
  • Arbejde med uddannelsesperspektiv. Der etableres en ordning mellem overenskomstparterne, hvor unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse over 20 år har mulighed for at tilgå et ufaglært job med uddannelsesperspektiv. Den unge skal som udgangspunkt arbejde som ufaglært, men skal have en passende mængde opkvalificering – for eksempel i AMU-systemet – under sin ansættelse. Konstruktionen kan udbygges med et kommunalt tilskud til løndelen.
  • Fagforeningernes ansvar. Fagforeningerne etablerer en mentorordning, hvor medlemmer, herunder TR’er, kan melde sig som mentorer/ungeløftere.
  • Børnehave obligatorisk. Alle børn skal gå i børnehave som udgangspunkt. En obligatorisk børnehave vil fremme sprogudvikling, sociale kompetencer mv. for en gruppe børn i målgruppen, som mangler dette i hjemmet.
  • Udredningsgaranti på tre måneder. Der skal være en langt kortere udredningstid for unge med psykiske problemer og misbrug. Det nytter ikke, at den unge skal gå i halve og hele år uden at blive udredt, diagnosticeret for derefter at komme i behandling, herunder medicinsk.

JEG TROR IKKE, der er noget quickfix til at løse denne udfordring. Som det fremgår af ovenstående, kræver det mange forskellige og tværfaglige indsatser at nå frem til gode resultater for de unge og samfundet. Vi skal investere i de unge og finde de nødvendige ressourcer til at løse udfordringerne. Og vi skal tage ansvar for, at gode ideer og løsningsmuligheder faktisk bliver til noget. Kommunerne skal tage større ansvar. Uddannelsesinstitutionerne skal tage større ansvar. Staten skal tage større ansvar. Forældrene skal tage større ansvar. Politikerne skal tage større ansvar, og de unge skal tage mere ansvar.

LÆS OGSÅ: Karakterer til Rosenkrantz-Theil: Dumper FGU med et brag - består EUD og VEU med mulehår

Vi skal have reduceret antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller job, væsentligt de kommende år. Der er brug for de unges hænder på arbejdsmarkedet, og de unge har brug for uddannelse og kompetencer på længere sigt og blive en del af samfundet. Lad os komme i gang med opgaven så hurtigt som muligt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.