Fra___verste_venstre_hj__rne_er_det_Heino__Torben____verst_til_h__jre__og_s___Peter_og_Lars_nederst
Heino Svenningsen, dir. AMU Syd (øverst t.v.), Lars Thore Jensen AMU Fyn (øverst t.h), Peter Thomsen, dir. AMU Nordjylland (nederst t.v.) og Torben Pedersen, dir. AMU Vest (nederst t.h.) Foto: Collage

AMU-direktører:
Her er udfordringerne for det danske voksen- og efteruddannelsessystem

29. mar. 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

SIDSTE ÅR BLEV REGERINGEN og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge verden med brædder. Mere præcist blev de enige om at forlænge den politiske trepartsaftale om en ”styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse”.

Det var egentlig en ganske klog beslutning, som indebar, at man kunne koncentrere sig om håndteringen af den accelererende covid-19 krise - og udskyde de mange vigtige beslutninger om håndteringen og finansieringen af det danske voksen- og efteruddannelsessystem til et senere tidspunkt i 2022.

Men nu går den altså ikke længere …

Både højkonjunkturen og covid-19 lægger stadig en meget kraftig dæmper på VEU-aktiviteten i Danmark, og derfor er det afgørende nødvendigt, at se fremad og planlægge en genrejsning af det danske voksen- og efteruddannelsessystem.

LÆS OGSÅ: AMU-centrene har underskud igen - og det kommer til at blive ved, mener forbundsformand

Det er der nemlig alvorligt behov for. Vi vil her udfolde nogle af de udfordringer, som er ganske nødvendige at tage hul på i trepartsforhandlingerne.

Afsæt midler til voksenvejledning

Bag de vigende tal for brugen af voksen- og efteruddannelse (VEU) og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) gemmer sig en problemstilling om vejledning. Hvis man vil have flere ufaglærte til at bruge uddannelsessystemet, så må man sørge for, at der findes et sammenhængende system, som kan vejlede dem.

I Danmark findes ikke et sådant vejledningstilbud til kortuddannede og ufaglærte voksne. Der findes derimod mange forskellige - men desværre også ukoordinerede - muligheder for uddannelsesvejledning. Det var en målsætning med trepartsaftalen fra 2017 at etablere én indgang til vejledning i forhold til voksen- og efteruddannelsestilbuddene og gøre det nemt at finde information og vejledning om efteruddannelse. Denne målsætning mundede ud i den digitale portal voksenvejledning.dk.

Udviklingen af AMU-programmet har gennem flere år bevæget sig i den gale retning. Kursusaktiviteten er blevet mindre, konkurrenceudsættelsen er vokset ukontrolleret, virksomhedskontakten er skrumpet og samspillet med jobcentrene er svundet ind
Fire AMU-direktører

Men hvis målgruppen af ufaglærte voksne skal i uddannelse, så skal der simpelthen også ”øjenkontakt” og fysisk voksenvejledning til – på virksomhederne, i jobcentrene, i a-kasserne og alle de andre steder, hvor man i dag vejleder voksne om uddannelse og efteruddannelse.

Genovervej vilkårene for konkurrencen i AMU

Ved den seneste trepartsaftale i 2017 afskaffede man de geografiske dækningsområder. Det var tænkningen, at sådanne friere geografiske udbudsbetingelser ville sikre mere uddannelse i mere tyndt befolkede områder.

Desværre fik man det stik modsatte.

De nye regler om uddannelsesdækning har medført en eskalering af konkurrencen mellem AMU-udbydere. Problemet er selvfølgelig, at nogle udbydere søger at profitere mest muligt af deres aktiviteter ved at placere uddannelser på de lokationer, hvor man tjener flest penge. Dette betyder i praksis, at man placerer sig i geografiske områder, som allerede er uddannelsesdækket. I realiteten ender staten derfor med at finansiere begge parter i lokale og regionale udbudskrige. Resultatet er et ubalanceret geografisk udbud med masser af efteruddannelsesmuligheder i de tæt befolkede områder.

LÆS OGSÅ: Aktiviteten på AMU-kurser styrtdykker

Vi vil derfor anbefale, at man genovervejer beslutningen fra 2017, for det giver kun god politisk mening at stille langt mere tydelige geografiske krav til skolernes udbud. Det er trods alt blandt andet offentlige skattekroner, der finansierer deres aktiviteter.

Lav en kvalitetsudviklingsindsats i AMU

Udviklingen af AMU-programmet har gennem flere år bevæget sig i den gale retning. Kursusaktiviteten er blevet mindre, konkurrenceudsættelsen er vokset ukontrolleret, virksomhedskontakten er skrumpet og samspillet med jobcentrene er svundet ind. Samtidig håndterer (specielt de store) skoler AMU-aktiviteten som et marginalt forretningsområde - og ikke som et arbejdsmarkedspolitisk uddannelsesprogram.

Der er behov for en langsigtet og fokuseret kvalitetsudviklingsindsats, som kan give skolerne en positiv tilskyndelse til at arbejde med kvaliteten i AMU-programmet. I dag findes der ingen økonomisk belønning for høj kvalitet og gode resultater i undervisningsministeriets takst- og tilskudssystem. Der findes dermed ingen positive tilskyndelser for skolerne til at løfte det programansvar, der følger med, når man påtager sig at udbyde AMU-uddannelse.

Afsæt midler til digitaliseringen af AMU

Trepartsaftalen i 2017 satte fokus på digitalisering af VEU-området som en af vejene til at styrke efteruddannelsesindsatsen i Danmark. Og med god grund. Skolerne bruger ikke i tilstrækkelig grad mulighederne for at udbyde helt eller delvist digitaliserede AMU-forløb. Især inden for de tekniske AMU-områder lader digitaliseringen vente på sig.

Derfor er der behov for at sætte mål og afsætte midler til at fremskynde digitaliseringen af disse områder, for eksempel  gennem indkøb af udstyr eller gennem indsatser, rettet mod manglende it-færdigheder som er et udbredt problem, som udgør en barriere for brugen af digitale værktøjer i undervisningen. Vi bemærker også, at det faktisk ikke er billigere at udbyde digital efteruddannelse, men ikke desto mindre modtager skolerne kun 75 procent af deres sædvanlige taxametre for denne type undervisning.

Gør muligheden for at bruge gæstelærere i AMU permanent

Forsøgene med friere brug af gæstelærere i AMU var en del af aftalen fra 2017. Og siden 2018 har skoler kunnet bruge gæstelærere i et videre omfang end tidligere. Og med stor succes. Med gæstelærere er undervisningen blevet mere praksisnær, og skolerne har udviklet tættere bånd til virksomhederne. Gæstelærere har ofte den special- og ekspertviden, som virksomhederne efterspørger. Og i lyset af de positive erfaringer med disse forsøg, vil vi anbefale parterne at gøre ordningen permanent.

Ensret test og prøver i AMU

I dag er test og prøver en fast bestanddel af det danske AMU-system, og det har de været på næsten alle arbejdsmarkedsuddannelser siden 2020. Test og prøver bidrager til at øge tilliden til kvaliteten af AMU, men måske bør man overveje, om der på de meget korte AMU-kurser er plads til både prøver og evaluering.

Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at fremmumle de sædvanlige trylleremser om behovene for et mere ”digitaliseret”, ”fleksibelt” og ”enkelt” udbud. Man må sørme også påtage sig en del af det ansvar, der handler om at tilvejebringe midlerne
Fire AMU-direktører

Den praktiske udfordring er også, at alle efteruddannelsesudvalgene har lavet deres egne systemer, som alle indberettes via forskellige platforme. Der er behov for at professionalisere indsatsen og etablere et samlende system og en fælles platform.

Styrk de voksenpædagogiske miljøer

Når voksne deltager i uddannelse, så udgør skolelivet kun en mindre del af det, der fylder i deres liv og arbejdsliv. Voksne føler sig sjældent hjemme i ungdomsmiljøer, og dette stiller helt særlige pædagogiske krav til de uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelser til voksne. De skal tilbyde en pædagogik og et voksenpædagogisk miljø, der i det hele taget er så lidt ”skoleagtig” som muligt.

Vi skal derfor styrke de voksenpædagogiske miljøer, og derfor bør der oprettes et ”voksenpædagogisk videncenter”, der med udgangspunkt i AMU-systemets 60 års erfaringer med erhvervsrettet voksenundervisning og voksenpædagogiske miljøer, kan bidrage til at gøre AMU-uddannelserne bedre og mere attraktive (og måske kunne et sådant videncenter også arbejde med de voksenpædagogiske miljøer for EUV-elever?).

Gør takstforhøjelsen i AMU permanent

Sidst men bestemt ikke mindst skal trepartsaftalen sikre pengene til at bakke alle de gode intentioner op. Både regeringen og arbejdsmarkedets parter taler ofte om nødvendigheden af en kvalificeret arbejdsstyrke og vigtigheden i, at medarbejdere har de rette erhvervsrettede kompetencer. Men den slags kommer sjældent af sig selv, for uddannelse koster penge - og skolernes driftsøkonomi skal kunne løbe rundt.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil kaste redningskrans til kriseramte VUC’er

I den kommende trepartsaftale må både parterne og regeringen derfor udvise ansvarlighed og sikre AMU-udbydernes budgetsikkerhed i deres uddannelsesudbud. Det vil således være katastrofalt om trepartsforhandlingerne ikke gør de midlertidige takstforhøjelser, som blev bevilliget til AMU i forbindelse med trepartsaftalen fra 2017 og som bortfalder i 2022, permanente.

Skålen er næsten slikket ren

Siden aftalen i 2021 om en udsættelse af trepartsforhandlingerne, har regeringen ikke ligget på den lade side. Således har en række politiske aftaler blandt andet tilgodeset klimaerhvervsuddannelser, de videregående uddannelser, gymnasierne og de forberedende grunduddannelser.

I denne pengestrøm af uddannelsespolitisk velvilje brillerer dog ét system ved sit fuldstændige fravær af politisk gunst - endsige opmærksomhed. Vi taler naturligvis om AMU-programmet, som er det naturlige uddannelsessystem for de omkring 600.000 danskere i alderen fra 25 til 69 år, der ikke har anden uddannelse end den, de fik i folkeskolen. I runde tal udgør denne gruppe cirka hver femte dansker, som i realiteten står uden formelle kvalifikationer – og for hvem AMU er det bedste og hurtigste omstillings- og uddannelsesredskab, til at sikre en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Sådan får vi ukrainere ind på EUD, AMU og VUC fra dag ét

AMU er et ”beredskab”, der er skabt til at reagere hensigtsmæssigt i forhold til bestemte udviklinger på arbejdsmarkedet. Men i dag er dette beredskab udfordret, og parterne risikerer at miste adgangen til det uddannelsessystem, som skal opkvalificere medarbejderne og skærpe virksomhedernes kompetenceforsyning i en situation med stigende global konkurrence og krav om grøn omstilling.

Vi synes, at parterne i de kommende forhandlinger skal påtage sig et langt større fælles ansvar for AMU-programmet. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at fremmumle de sædvanlige trylleremser om behovene for et mere ”digitaliseret”, ”fleksibelt” og ”enkelt” udbud. Man må sørme også påtage sig en del af det ansvar, der handler om at tilvejebringe midlerne, som kan skabe et sådant system. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er nemlig fortsat et af de vigtigste parametre for vækst, velstand og udvikling i Danmark.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.