Lucas og Sissel er ikke gået den lige vej i uddannelsessystemet:
Nu har de et opråb til Reformkommissionen

BeFunky-collage__2___1_
24. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

VI TALER OM, AT 50.000 UNGE står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet. Men herfra hvor vi er, står de ikke alene. Vi er mange flere, der fælles har en drøm om et andet og mere fleksibelt uddannelsessystem, som kan rumme meget mere, og hvor der er plads til at være sårbar.

Om Modstrøm

En partipolitisk uafhængig interesseorganisation, der arbejder for, at unge på og omkring FGU bliver hørt og taget seriøst på skolerne og i den offentlige debat. Læs mere om Modstøm her.

Begge har vi oplevet et uddannelsessystem, som ikke gav plads til tvivl og sårbarhed. Og begge har vi ikke gået den lige vej i uddannelsessystemet. Hver gang tvivl og svære omstændigheder har mødt os, har vi oplevet et uddannelsessystem, der ikke kunne rumme, støtte og bøje sig.

Lucas: Behovet for en tvangsfri skole

Det var på min FGU-skole, at jeg fandt lysten til læring. Indtil da havde jeg følt, at jeg gik i skole for alle andres skyld end min egen. Jeg skulle passe ind i systemet, koste hvad det ville. Oplevelsen af at blive tvunget til at vælge mellem et meget smalt udvalg af uddannelsesmuligheder farvede mit syn på uddannelse og læring.

LÆS OGSÅ: De har allermest brug for uddannelse: Men der mangler flere tusinder elever på FGU

Det var svært at finde en dybere mening i at gå i skole, og min generelle trivsel dalede støt gennem årene. På et tidspunkt troede jeg, at jeg var færdig med boglige uddannelser, og at jeg ville trives bedre med at skabe mig en fremtid på en anden måde. Jeg overvejede forskellige erhvervsuddannelser, uden at finde et match, og besluttede mig til sidst for at starte på en produktionsskole.

Havde det ikke være for den tvangsfrie skole, produktionsskolen og senere FGU, så var jeg måske blevet en del af statistikken omkring de 50.000 unge uden uddannelse og job
Lucas Grøndal, HF-elev, tidligere FGU-elev og aktiv i Modstrøm

Produktionsskolen, der senere blev til FGU, gav mig mulighed for at afprøve mig selv i helt nye omgivelser og sammenhænge. Her prøvede jeg kræfter af med sejlskibssejlads, teater, eventkoordinering og dyrepasning. Det var alt sammen noget, jeg ikke før havde associeret med uddannelse. Og det var meget givende. Det betød, at jeg fik tid og plads til at genopdage min appetit på boglighed og faglig udvikling. I sidste ende gav det mig mod på at starte på et 2-årigt hf-forløb.

Havde det ikke være for den tvangsfrie skole, produktionsskolen og senere FGU, så var jeg måske blevet en del af statistikken omkring de 50.000 unge uden uddannelse og job.

Sissel: Er det vores forældres økonomi, der afgører vores fremtid?

Som 12-årig blev jeg mobbet og holdt udenfor i min folkeskoleklasse. Et problem, som lærerne forsøgte at løse ved at hive mig og min mobber ud af timen for at få os til at enes. Det hjalp ikke, så løsningen blev, at jeg skiftede skole til en privatskole, hvor alle byens andre mobbeofre også var flyttet til. Her fandt jeg rummelighed, venner og fred.

Hver gang jeg i min skoletid har oplevet modgang, har uddannelsessystemet ikke kunnet rumme det
Sissel Moos, organisator i Modstrøm

Som 18-årig stod jeg alene med en alvorlig kræftsyg far, der netop var blevet skilt. Det led jeg naturligvis under, og derfor fik jeg svært ved at følge med i timerne på HF. Jeg ville hellere være hjemme. Derfor droppede jeg ud af HF, et halvt år før jeg ellers var færdig, for at tage på højskole. Et ophold som hjalp mig tilbage til fællesskabet og bedre trivsel.

Hver gang jeg i min skoletid har oplevet modgang, har uddannelsessystemet ikke kunnet rumme det. Hvor var den ekstra støtte jeg havde brug for? Og hvorfor var det mig, der måtte flytte skole, og ikke en mobbekultur på min skole, som skulle ændres? Hvor var fleksibiliteten på HF, så jeg kunne udskyde nogle fag og få noget mere støtte, mens min verden derhjemme ramlede?

LÆS OGSÅ: Vilde brobyggere viser erhvervsuddannelserne frem og hylder det tværfaglige samarbejde

Jeg er lykkelig for, at mine middelklasse-forældre støttede mig dengang i privatskolen og højskolen, så jeg kunne få den støtte, jeg havde brug for. Men jeg synes også, at det er ærgerligt, at mine forældres økonomi har haft en så afgørende betydning for, de valg jeg har kunnet tage, og de veje jeg har kunne gå i uddannelsessystemet.

Vi har brug for et nyt syn på unge

Regeringen har nedsat en reformkommission, som skal præsentere nogle anbefalinger til, hvordan vi hjælper flere unge i uddannelse og job. Vores håb er, at den unge generations erfaringer med uddannelsessystemet bliver inddraget og taget alvorligt i udviklingen af reformkommissionens anbefalinger.

LÆS OGSÅ: Forskning indikerer: Trivsel hos EUD-elever hænger mere sammen med fag end skole

Derfor har vi begge bidraget til et indspil til reformkommissionen med erfaringerne fra Modstrøm - foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, som vi begge er involveret i. Et indspil gennem partnerskabet En Vej til Alle, hvor vi har forsøgt at gøre det tydeligt, at:

● der er brug for nogle bredere succeskriterier i skoler og uddannelserne
● elevernes trivsel og fællesskab arbejdes med mere målrettet
● fremdriftsreformen skal rulles tilbage,
● vi har brug for et nyt syn på unge - et syn, hvor man arbejder på at tilpasse systemet til de unge og ikke omvendt.

Et grundlæggende ønske om innovation i uddannelsessystemet

Gruppen af unge uden uddannelse og job vil kun blive ved med at vokse, hvis vi ikke formår at nytænke uddannelsessystemet. Men heldigvis er de ikke alene om at ønske noget andet. Antallet af unge, som ønsker og drømmer om et nyt uddannelsessystem, der er mere fleksibelt, og hvor der er plads til at gå omveje og tage sin egen vej, er nemlig mange gange større end de 50.000.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.