AOF til parter i VEU-forhandlinger:
Se nu vores potentiale - vi kan bygge bro til uddannelse og beskæftigelse

JohnMeinert
10. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

KUN 10 PROCENT AF medarbejderne på det private arbejdsmarked har modtaget undervisning via voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) i løbet af det seneste år. Det viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Cevea.

Temadebat: Optakt til VEU-trepart

Trepartsforhandlingerne om VEU kan nu gå i gang, efter at Reformkommissionen er kommet med sine anbefalinger til området. Men hvad bør trepartsforhandlingerne have fokus på? Hvad er de største udfordringer på VEU-området, og hvad skal der til for at rette op på dem? A4 Uddannelse har spurgt aktørerne, hvad der står på deres ønskeliste.

Berit Toft Fihl, public affairs chef, Lederne
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, DA
Pernille Brøndum, formand Danske HF & VUC
Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
Hans-Henrik Jensen, chefkonsulent VUC Erhverv
Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
Søren Heisel, forbundssekretær 3F
Tina Voldby, underdirektør Tekniq Arbejdsgiverne
John Meinert Jacobsen, adm. direktør AOF
Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør Dansk Erhverv

Det viser, at der er brug for grundlæggende ændringer og nye strukturelle greb i måden, vi tilbyder efteruddannelse i Danmark. Derfor er det afgørende for fremtidens arbejdsstyrke i Danmark, at parterne i de kommende trepartsforhandlinger om VEU-området går modigt og ambitiøst til forhandlingerne.

Fleksibilitet er en forudsætning for efteruddannelse

Voksen- og efteruddannelsesområdet har brug for både gentænkning og et markant løft på flere parametre. Ét af dem er den fundamentale forståelse af, hvordan området skal indrettes for at være mere relevant for den målgruppe, tilbuddet især retter sig imod.

Med samfundets stigende hastighed er der en tendens til, at vi glemmer dem, der ikke har ressourcerne til selv at gribe ud efter hjælp
John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark

De mennesker, som VEU-tilbuddene i mange tilfælde kan hjælpe ind på arbejdsmarkedet, har behov for et mindre formelt og mere helhedsorienteret forløb. Det kan eksempelvis være i form af undervisningsdifferentiering og mere fleksible tilgange til læring, der populært sagt giver mulighed for at tilpasse kasserne efter menneskene frem for omvendt.

LÆS OGSÅ: FH tilslutter sig koret: Indkaldelse til VEU-trepartsaftalen kan ikke vente længere

Med samfundets stigende hastighed - som netop er en af grundene til, at der er behov for fleksibel efteruddannelse, der sikrer en fleksibel arbejdsstyrke – er der en tendens til, at vi glemmer dem, der ikke har ressourcerne til selv at gribe ud efter hjælp. Dem skal VEU-området kunne gribe ved at tilbyde noget andet end det klassiske, formelle uddannelsessystem; nemlig ved at tilbyde anderledes tilpassede forløb med fokus på dels almen opkvalificering via tilbud som FVU og OBU, men også på andre sociale og personlige færdigheder, der ruster kursisterne bedre til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor håber vi også, at forhandlingsparterne ser potentialet i samarbejdet med AOF som oplysningsforbund. Med det ikke-formelle uddannelsessystem, vi tilbyder, kan vi bygge bro til uddannelse og beskæftigelse med en helt anden fleksibilitet og tilgængelighed for målgruppen.

Den største motivation for efteruddannelse er jo efteruddannelse, og vi kan ved at indtænke det ikke-formelle i folkeoplysningen med den mere formelle mål-orienterede efteruddannelse, skabe en meget fleksibel, tilgængelig og motivationsskabende platform for langt mere efteruddannelse. Kig på det, ligesom der er blevet gjort med stor succes i Norge.

Virksomhederne har ressourcerne – men ser ikke mulighederne

I arbejdet med at reformere VEU-området er det derfor også vigtigt, at kursisternes motivation til at efteruddanne sig ikke reduceres til alene at være deres eget ansvar. Motivationsspørgsmålet afhænger nemlig i højere grad af samspillet mellem de forskellige parter. Virksomhederne, der i mange tilfælde skal agere bindeled mellem kursister og uddannelsesinstitution, er derfor helt afgørende for tilslutningen til efteruddannelse – herunder for motivationen til at opkvalificere ens kompetencer.

Når både virksomheder og medarbejdere kan se værdien ved efteruddannelse, og barriererne fjernes, så stiger tilslutningen – og motivationen for den enkelte, ikke mindst
John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark

Mange års erfaring viser tydeligt, at en effektiv måde at skabe motivation blandt beskæftigede på er, at arbejdspladsen understøtter og opfordrer sine ansatte til at efteruddanne sig. Men vi ved også, at mange små og mellemstore virksomheder mangler konkret viden om, hvilke muligheder der er for efteruddannelse.

I AOF har vi de seneste seks år arbejdet struktureret med en opsøgende indsats over for virksomhederne. Med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ryggen har vi blandt andet hjulpet virksomhederne med administration og tilrettelagt undervisningen fleksibelt, så den passer til både den enkelte medarbejders og virksomhedens behov. Det har en effekt – for når både virksomheder og medarbejdere kan se værdien ved efteruddannelse, og barriererne fjernes, så stiger tilslutningen – og motivationen for den enkelte, ikke mindst.

Derfor appellerer vi fra AOF Danmarks side også kraftigt til, at parterne i forbindelse med trepartsforhandlingerne ser i retning af at ændre taxametertilskuddet. Hvis skolerne får muskler til et langt mere omfattende virksomhedsopsøgende arbejde, vil det kunne kickstarte brugen af efteruddannelse i virksomhederne.

Større tilslutning til efteruddannelse er afgørende for fremtidens arbejdsmarked

Når kun ti procent af den private arbejdsstyrke det seneste år har efteruddannet sig, kan man fristes til at spørge, om det så ikke bare er udtryk for, at efteruddannelse ikke er relevant, interessant eller nødvendigt?

LÆS OGSÅ: Kun 1 ud af 10 medarbejdere bruger VEU: “Der er ikke behov”

Det er imidlertid en forfejlet præmis. Udbud af og tilslutning til efteruddannelse er en helt grundlæggende forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor både virksomheder og arbejdstagere løbende kan tilpasse sig i takt med udviklingen. Det har alle parter i virkeligheden en klar interesse i, men fordelene kan virke langsigtede, når medarbejder og chef står overfor et eventuelt efteruddannelsesforløb.

Det er også vigtigt, at der mellem parterne findes en erkendelse af det helt urimelige i, at de, som i Danmark har mindst uddannelse, skal udsættes for et bureaukrati, der i den grad mindsker motivationen for at efteruddanne sig. Det gælder for såvel den enkelte som for den enkelte virksomhed, som hurtigt mister lysten til at forfølge et efteruddannelsesbehov for sine ansatte. Her er Reformkommisionen kommet med nogle anbefalinger, som bør forfølges.

Skal vi sikre en fleksibel arbejdsstyrke på fremtidens arbejdsmarked, kræver det større tilslutning til efteruddannelse. Det kan vi bane vejen for ved at klæde virksomhederne langt bedre på til at tage initiativ til at tilbyde deres medarbejdere fleksibel efteruddannelse. Det kan lyde let, men det kræver, at der tages fat de rigtige steder, når parterne sætter sig sammen om forhandlingsbordet til trepartsforhandlingerne om VEU-området. Det håber vi i AOF, at de har modet og viljen til.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.