def_benny_yssing_web1
Foto: Claus Boesen, Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund:
Ministeren er ved at begå en dødssynd over for erhvervsuddannelserne

1. apr. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DER ER NETOP KOMMET NYE TAL om søgningen til erhvervsuddannelserne, og endnu en gang må vi konstatere, at det ikke er lykkedes at bryde det samlede billede af, at for få danske unge søger ind på erhvervsskolerne – på trods af at vi faktisk kan fremvise en stor succes på elektrikerområdet.

Desværre er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blevet grebet af panik, og hun foreslår nu, at alle gymnasier, voksenuddannelsescentre og erhvervsskoler fremover skal kunne udbyde alle slags uddannelser. Dermed er ministeren ved at begå en dødssynd over for vores erhvervsuddannelser. Og det undrer mig, at en socialdemokratisk undervisningsminister ikke forstår situationen bedre.

LÆS OGSÅ: Opgør om erhvervsuddannelser på vej mellem fagbevægelsen og undervisningsministeren

På elektrikeruddannelsen er det lykkedes os, arbejdsgiverne og fagforbund i samarbejde, at løfte tilgangen gennem de seneste ti år fra 1.262 unge til 2.702 unge (tilgang år 2011 og 2021). Altså mere end en fordobling. Derfor vil jeg tillade mig at mene noget om, hvad der skal ske mere af omkring unges valg af uddannelse.

Vi har brug for svaret på, hvordan vi får flere gennem erhvervsuddannelserne, herunder også unge. Og det er ministerens udspil ikke på nogen måde som helst måde noget svar på. Tværtimod
Benny Yssing, næstformand Dansk El-Forbund

Tiden er komme til at stille skarpt på, hvad der er fiasko og succes i henholdsvis gymnasierne og erhvervsskolerne – i stedet for slå det hele sammen til én stor sødgrød, som måske nok ser lidt smartere ud på forsiden, men til gengæld er mere end småmuggen indenunder.

FOR AT VÆRE HELT ÆRLIG, så tror jeg, ministeren er blevet bondefanget af frustrationer, og glemmer at kigge de rigtige steder hen - der, hvor krisen er, men hvor de gode løsninger også kan findes.

Det ministeren præsenterer er en god gammeldags djøf'iseret løsning, hvor skolerne ukritisk sættes til at konkurrere med hinanden. Men det, vi har brug for, er en entrepenør-løsning.

LÆS OGSÅ: Analyse: Alt for få vælger en erhvervsuddannelse - og ministerens løsning kan koste både fag og klassetimer

Vi har brug for svaret på, hvordan vi får flere gennem erhvervsuddannelserne, herunder også unge.

Og det er ministerens udspil ikke på nogen måde som helst måde noget svar på. Tværtimod.

Vi vil være tjent med, at vi som samfund evner at stille skarpt på, hvor vi har fiasko og hvor vi har succes med henholdsvis erhvervsuddannelserne og gymnasierne.

Erhvervsuddannelserne har fiasko med at tiltrække nok unge, men stor succes med at få dem videre på arbejdsmarkedet
Benny Yssing, næstformand Dansk El-Forbund

Gymnasierne har stor succes med at tiltrække en stor del af ungdomsgruppen, men har desværre ikke særlig stor succes med at sikre alle de unge med studenterhuerne en videre vej på arbejdsmarkedet. Med omkring 17 procent af dem, som forlod gymnasiet i 2015, og i alt omkring 80.000 unge, der ikke kommer videre efter studentereksamen, kan man vist godt tillade sig at tale om noget, der nærmer sig en fiasko.

Erhvervsuddannelserne har fiasko med at tiltrække nok unge, men stor succes med at få dem videre på arbejdsmarkedet.

Og der er én vigtig baggrund for erhvervsuddannelsernes succes, nemlig deres snævre sammenhæng med virksomhederne og arbejdsmarkedet. Det er oplagt at gå videre og se på, hvordan vi i bedste fælles entrepenørånd kan arbejde videre ad det spor, men i stedet vil ministeren nu hælde barnet ud med badevandet med et forfejlet, gammeldags og uddateret konkurrencekoncept.

HENDES UDSPIL KOMMER IKKE TIL at svare på spørgsmålet: Hvordan får vi flere til at vælge erhvervsuddannelserne? Og vi står og har brug for svaret nu.

Vi står midt i en kæmpe grøn omstilling. Der har vi brug for flere elektrikere og mange andre faglærte. Jeg må konstatere, at det svarer ministerens udspil ikke på.

Hvorfor dog ikke finde svaret på, hvordan man kan tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne. Jeg er helt sikker på, at hvis man fortalte og viste det tydeligt i folkeskolen; at hvis du vil være med til at redde klimaet, så er det en erhvervsuddannelse, som er svaret. At det ville tænde de unge, for de er bekymrede, og man kan give dem en direkte handlemulighed her, som bare et eksempel.

LÆS OGSÅ: Parterne efter skuffende EUD-søgetal: Hav øje for flere målgrupper

En god erhvervsuddannelse bygger på gode tekniske lærere og adgang til det nødvendige tekniske udstyr. Det løser ministerens udspil på ingen måde. Nu vil hun have gymnasierne til at konkurrere på et område, hvor de ikke har nogen som helst kompetencer. Og slet ikke det som der er mest brug for - teknisk opdateret udstyr. Det, vi har brug for, er en styrkelse af kompetencer og udstyr på erhvervsskolerne.

Det giver ikke mening.

Og imens vi så kan bruge de næste fem-ti år på at opleve, at ministerens udspil ikke vil gøre en forskel, så kan vi se den grønne omstilling lide af kombinationen af mangel på overblik og hænder nok og behovet for at udstråle handlekraft, så vi i dette land har kompetencerne.

HVORFOR DOG IKKE koncentrere sig om at få de tre klimaskoler, regeringen har foreslået, godt i gang? Eller løfte den opgave ud på alle erhvervsskoler, så alle kan bidrage til udfordringen og den krise, vi står i her, som bare bliver mere og mere aktualiseret for hver dag der er krig i Ukraine?

Hvorfor dog ikke bevilge de fem ugers ekstra tid til elektrikeruddannelsen, så vi kommer på niveau med de øvrige tekniske uddannelser, som der er brug for, for at få alle godt igennem uddannelsen? Så vi kan mindske frafaldet på en uddannelse, som er presset på tid, og tid til nye kompetenceområder i den grønne omstilling.

Hvorfor dog ikke tage udgangspunkt i netop det fælles ansvar, vi som arbejdsgivere og fagforbund sammen i elektrikeruddannelsen har vist gør en forskel?

Hvorfor dog skabe endnu mere total forvirring for de unge om, hvilken uddannelse der går hvilken vej, og hente endnu flere teoretiske akademikere ind i bestyrelserne for erhvervsskolerne, når det er erfaring fra fagets virkeligheder og virksomhederne, der er brug for?

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.