Caja_Lola_Schou_Tofft_l__gesekret__relev_formand_for_DL-Elever_redigeret
Caja Lola Schou Tofft, lægesekretærelev og formand for DL-Elever Foto: Privat

Elev-formand:
Alle uanset job, branche og fag bør have ret til uddannelse hele livet

12. apr. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

SOM 20-ÅRIG BEGYNDTE JEG på universitetet. Og droppede ud efter et semester. Som 21-årig begyndte jeg igen på universitetet. Og droppede ud efter et semester. Som 22-årig begyndte jeg så på en professionsbachelor. Som jeg gennemførte.

LÆS OGSÅ: For få unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen

Tredje gang er lykkens gang, tænker du måske? Nej, ikke helt. For universitetet og videregående uddannelser er ikke for alle. Men det er det, de unge bliver præsenteret for i dag, når de skal vælge karrierevej. Først skal du i gymnasiet, og så skal du på universitetet.

Presset for at vælge de længere videregående uddannelser skaber en usikkerhed hos de unge, der enten ikke føler sig parate, har lyst til eller drømmer om sådan en
Caja Lola Schou Tofft, lægesekretærelev og formand for DL-Elever

Men hvad hvis den unge langt hellere vil have en praksisnær uddannelse, fx en erhvervsuddannelse? En uddannelse hvor bøgerne sjældent kommer frem, fordi den unge tilegner sig kompetencerne ude på elevpladsen? Presset for at vælge de længere videregående uddannelser skaber en usikkerhed hos de unge, der enten ikke føler sig parate, har lyst til eller drømmer om sådan en. Det kan blandt andet føre til stress og dårligt selvværd hos de unge.

I dag er jeg i lære som lægesekretærelev og færdiggør uddannelsen til august. Og det er en uddannelse, der passer til mig. Den er praksisnær, og jeg får lov til at have fingrene i faget fra starten i stedet for at sidde mange år på skolebænken (som egentlig slet ikke tiltaler mig), før jeg kan finde ud af, om faget er noget for mig i praksis. Havde jeg bare vidst det, dengang jeg gik på universitetet, og var jeg dog bare blevet præsenteret for uddannelsen, da jeg gik i folkeskole, så havde mit uddannelsesforløb nok set meget anderledes ud.

Mere fokus på efter- og videreuddannelse

Jeg er desværre langt fra den eneste, der bruger tid og samfundets ressourcer på at finde den rette uddannelse. Ifølge tal fra Danmarks Evalueringsinstitut dropper ca. hver tredje (34 pct.) ud af deres videregående uddannelse, inden de færdiggør bacheloren.

Som jeg ser det, bør vi som samfund investere langt mere i efter- og videreuddannelse. For det er tydeligt, at det der er behov for, er muligheden for at vælge uddannelse senere i livet. I stedet for at skulle føle sig fortabt, fordi man afbryder en uddannelse, mens man er ung, og man i forvejen har svært ved at finde sin egen identitet og plads i samfundet.

Muligheden for at kunne uddanne os hele livet bør ikke bare være noget, man kan være heldig at få lov til. Det bør være en ret for alle uanset job, branche og fag
Caja Lola Schou Tofft lægesekretærelev formand for DL-Elever

Vi har behov for at kunne tilegne os kompetencer og blive bedre til vores fag senere i livet, så vi ikke er fastlåste i det karrierevalg, vi tog, den dag vi sad hjemme i vores 1-værelses lejlighed som 20-årige foran uddannelsesguiden og febrilsk ledte efter den bedste mulighed for resten af livet.

Betalt uddannelsesorlov

For mig som lægesekretærelev er der afsat penge til efter- og videreuddannelse i en kompetencefond, som jeg kan søge, når jeg er færdiguddannet. Men sådan er det langt fra for alle. Og muligheden for at kunne uddanne os hele livet bør ikke bare være noget, man kan være heldig at få lov til. Det bør være en ret for alle uanset job, branche og fag.

LÆS OGSÅ: Aktiviteten på AMU-kurser styrtdykker

I dag giver staten os muligheden for betalt barselsorlov. Kan vi overføre tanken til job, uddannelse og karriere og skabe betalt uddannelsesorlov, hvor tid til og mulighed for opkvalificering og kompetenceudvikling er i fokus gennem hele arbejdslivet? Det ville gavne alle, både den enkelte, arbejdsgiver og samfundet. Og så ville det tage presset fra de unge, der står med hele verden åben, og derfor har svært ved at se, overskue og vælge, hvad næste skridt skal være.

Investering i efter- og videreuddannelse kan afhjælpe mangel på faglærte

Som en bonus kunne betalt uddannelsesorlov måske endda også sikre flere faglærte, og dermed afhjælpe det faktum, at vi i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte i Danmark. Den enkelte ville nemlig vide, at når han/hun valgte en erhvervsuddannelse, så var muligheden til stede for at opkvalificere sig eller ændre spor senere i livet, når tid og overskud var.

Dermed ville vi i sidste ende kunne få veluddannede, som kom med både uddannelse og erhvervserfaring i bagagen. Og det gavner jo os alle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.