Direktør:
Hvis FGU ikke lykkes, er alternativet skræmmende
HVIS DET SKAL LYKKES, at få de cirka 50.000 unge mellem 16 og 25 år, der ikke har taget en uddannelse eller fået foden inden for på arbejdsmarkedet, i gang, må man også anerkende, den store udfordring, som FGU-skolerne står med landet over.
Temadebat: FGU i frit fald
Et samlet tilbud til de mange unge under 25 år uden uddannelse og job. Det var tanken bag den forberedende grunduddannelse (FGU), da den så dagens lys i 2019. Men elevtallet er faldende, og økonomien skranter. A4 Uddannelse har derfor spurgt en række ledere på FGU-institutionerne om, hvilke udfordringer de har på deres institution, og hvordan de kan løses.
Deltagere i debatserien:
- Tina Jensen, FGU Nord
- Tommy H. Widriksen, FGU Øresund
- Jørgen Ravnsbæk, FGU Nordvestsjælland
- Leif Rye Hauerslev, direktør FGU Trekanten, Brian Vittrup, direktør FGU Kolding/Vejen og Ene Wolfsberg, direktør FGU Syd og Midtfyn
- Kim Kabat, FGU Østjylland
Der er et stort uforløst potentiale i alle de 50.000 unge mennesker, et potentiale som kan komme både samfundet og erhvervslivet til gode. Ingen er tjent med, at nogen står uden for samfundet og slet ikke de unge selv.
LÆS OGSÅ: Fordobling af anbragte unge på FGU
Derfor blev den nye forberedende grunduddannelse, FGU, skabt og vedtaget af et enigt folketing i 2017. Et tilbud til de cirka 10 procent af en årgang, som af forskellige årsager ikke er lykkedes i folkeskolen. FGU er til for denne målgruppe, her kan de få faglige og personlige kompetencer og dermed både blive uddannelsesparate og i stand til at mestre livet. Til gavn for alle.
FGU er den største og vigtigste uddannelsesreform i rigtig mange år. Det er den fordi, den netop retter sig mod en målgruppe, der ikke tidligere har fået en sammenhængende indsats
Jørgen Ravnsbæk, direktør for FGU Nordvestsjælland
FGU HAR NU EKSISTERET i to et halvt år. På trods. Vejen har fra dag ét har været brolagt med hårde økonomiske vilkår og knubs såsom nedlukninger på grund af covid-19. Samtidig med at vi har skullet tage udfordringen op og etablere en helt ny uddannelsessektor, som skulle smelte værdierne fra de tidligere produktionsskoler og VUC sammen.
FGU er den største og vigtigste uddannelsesreform i rigtig mange år. Det er den fordi, den netop retter sig mod en målgruppe, der ikke tidligere har fået en sammenhængende indsats. Nuvel, der har i årenes løb været lokale, kommunale projekter til denne målgruppe, men ikke nogen ordinær uddannelse, som tager hånd om hele målgruppens udfordringer.
Det har vi som samfund ikke råd til. Hverken økonomisk eller menneskeligt.
LÆS OGSÅ: FH og DA advarer: Voksne vil ikke på AMU ved siden af 1. g'ere
I alle landets 98 kommuner kender man FGU-skolernes målgruppe. Og i alle landets 98 kommuner er der en FGU-afdeling, der er parat til at modtage elever fra målgruppen.
PROBLEMET ER BARE, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang henviser de unge, som har brug for en ekstra trædesten på uddannelses- eller job-vejen, og at FGU-institutionernes kompetencer derfor ikke udnyttes optimalt.
Det kan der være mange årsager til. Men en af de største er helt sikkert den delte finansiering, som FGU-institutionerne er underlagt, hvor kommunen betaler 65 procent, mens staten dækker de resterende 35 procent af taxameteret per elev.
Vi ved, eleverne er derude. Men vi får dem ikke. Hvorfor?
Jørgen Ravnsbæk, direktør for FGU Nordvestsjælland
Det er ikke hensigtsmæssigt. FGU bør finansieres på lige vilkår med andre ungdomsuddannelser, hvor taxameteret bliver betalt 100 procent af staten. Ligesom FGU frit skal kunne rekruttere elever på lige fod med andre ungdomsuddannelser.
Det er ikke muligt i dag.
Vi skylder de unge, skatteyderne og samfundet at have et længere perspektiv, som sikrer, at de unge rent faktisk kommer videre.
LÆS OGSÅ: Madsen: Vi har brug for en tillidsreform til en presset ungdom
Hvis FGU ikke lykkes, og får vi ikke den gruppe unge i gang, er alternativet skræmmende. I stedet for at være en aktiv del af samfundet og yde deres bidrag, vil de 50.000 unge med stor sandsynlighed være på overførselsindkomst i mange år. Derfor er det så vigtigt, at så mange unge som muligt ikke bliver klientgjort, men i stedet bliver holdt ude af det kommunale system.