Gitte_Redder_bred__1_

Gitte Redder:
Vores kollektive svigt af erhvervsskolerne kommer til at gøre ondt

4. feb. 2022 06.00
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Om få uger er der deadline for valg af ungdomsuddannelse. Det burde regeringen, erhvervsorganisationer, fagbevægelse og alle andre bruge krudt på i stedet for debat om småpenge til tre klimaerhvervsskoler.

SENEST TIRSDAG DEN 1. marts skal tusinder af unge i 9. og 10 klasse vælge ungdomsuddannelse. Vil de gå gymnasievejen eller tage en erhvervsuddannelse? Det er altså de næste tre uger, at de unge og deres forældre taler derhjemme om uddannelsesdrømme og muligheder på det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Direktør: Derfor er klimaerhvervsskoler et vigtigt tiltag

De små årgange, der begynder på en ungdomsuddannelse i 2022, vil i løbet af de næste år komme ud på et arbejdsmarked, der hungrer efter smede, elektrikere, køleteknikere, tømrere og social- og sundhedsassistenter. Beregninger fra AE viser, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. KL-formand Jacob Bundsgaard (S) advarer også om, at kommunerne kommer til at mangle cirka 44.000 social- og sundhedsassistenter, pædagoger og andre faggrupper, hvis velfærdskontrakten skal holdes. Og regionerne skriger på sygeplejersker som aldrig før.

Arbejdsgiverne i både den private og offentlige sektor vil rulle den røde løber ud for de unge, når de er færdiguddannede om fire, fem, seks eller syv år. Der vil være et overflødighedshorn af job- og karrieremuligheder for faglærte og professionsuddannede. Og sådan som vores uddannelsessystem er skruet sammen i dag, vil der også være masser af trædesten til videreuddannelse eller sporskifte.

DER BLIVER SIMPELTHEN rift om de nyuddannede køleteknikere, smede, plastmagere, sosuer og laboranter. Der er noget nær jobgaranti, hvis man tager en faglig uddannelse i dag. Danske virksomheder er digitale og teknologiske frontløbere på verdensplan og tilbyder masser af udviklingsmuligheder. Unge faglærte i mange andre lande ville give deres højre arm for et job på Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Vestas, Ørsted eller andre danske koncerner.

Når deadline til ungdomsuddannelserne venter lige om hjørnet, hvorfor fylder debatten om de unges uddannelsesvalg så ikke mere?
Gitte Redder, faglig kommentator

Men sådan er det ikke herhjemme. Kun hver femte elev i grundskolen ønsker at tage en erhvervsuddannelse. I 2021 valgte kun 19,9 procent at begynde på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Gymnasiet storhitter. Erhvervsskolerne flopper. Hverken erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 eller andre tiltag har ændret de unges søgemønster nævneværdigt.

Når deadline til ungdomsuddannelserne venter lige om hjørnet, hvorfor fylder debatten om de unges uddannelsesvalg så ikke mere? Vi har rigelig dokumentation for, at der er et mismatch mellem de unges uddannelsesvalg og arbejdsmarkedets behov.

BÅDE PRODUKTIONSDANMARK OG velfærdsdanmark er på katastrofekurs på grund af mangel på arbejdskraft, og alligevel lykkes regeringen med at forføre mange med et forslag om at etablere tre klimaerhvervsskoler. Statsminister Mette Frederiksen lancerede ideen tilbage i september, og nu bakker et politisk flertal om en ny reformpakke for dansk økonomi, hvor klimaerhvervsskolerne er et af elementerne.

Ideen om klimaerhvervsskoler er såmænd god nok, men beløbet er latterligt lille. 100 millioner kroner årligt batter ingenting
Gitte Redder, faglig kommentator

Ifølge aftalen skal der afsættes 100 millioner kroner årligt i 2024-2029 og 30 millioner kroner derefter til klimaerhvervsskolerne. Ambitionen er, at klimaskolerne skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling. Nichemediet NB-Kommune skriver, at 70 kommuner lægger billet ind på at blive en af de tre grønne skoler.

LÆS OGSÅ: Direktør på erhvervsskole: Hvad skal vi med klimaerhvervsskoler?

Ideen om klimaerhvervsskoler er såmænd god nok, men beløbet er latterligt lille. 100 millioner kroner årligt batter ingenting og er nærmest en hån mod de mange erhvervsskoler, der slider for løbende at toptune deres uddannelser. Alle erhvervsskoler, og ikke bare tre, bør have ekstra penge for at kunne øge kvaliteten og blive grønne uddannelsesfyrtårne. Der er ikke et hjørne af Danmark, der ikke lige nu har brug for VVS’ere, elektrikere, håndværkere og teknikere til den grønne omstilling. Spørg bare i Esbjerg, Ringkøbing, Aalborg og Rødby, hvor der mangler faglærte til Femern-forbindelsen.

På længere sigt bliver regningen for mange års svigt af erhvervsuddannelserne hundedyr og vil ramme både vækst, innovation, grøn omstilling og velfærd
Gitte Redder, faglig kommentator

I ÅREVIS HAR skiftende regeringer forsømt at investere massivt i erhvervsskolerne, så de faglige uddannelser blev lige så attraktive som gymnasierne. På længere sigt bliver regningen for mange års svigt af erhvervsuddannelserne hundedyr og vil ramme både vækst, innovation, grøn omstilling og velfærd.

I det lys bør regeringen mangedoble den grønne investering i erhvervsskolerne og tale om en milliardpakke. Gøre alle erhvervsskoler til klimaskoler og uddannelsesfyrtårne. Det ville give mening både i forhold til de unge og til de mange voksne, der tager faglige uddannelser og går på AMU. Og det ville give super mening i forhold til dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.

Regeringen kan sådan set bare sætte et ekstra nul på 100 millioner kroner og copypaste de store ord fra den nye reformpakke: ”Der er brug for at investere i fremtidens arbejdsmarked”.

RET SKAL VÆRE ret. I de forløbne år har Dansk Metal og DI etableret Uddannelsesalliancen sammen med Poul Nyrup Rasmussen og Headspace. Vi har Skills Danmark, Euroskills og lokale initiativer. Flere virksomheder tager lærlinge. Vi drøfter brobygning og en mere praksisnær undervisning i folkeskolen. Stort set alle fagbosser har talt med store bogstaver om uddannelsessnobberi og efterlyst flere praktikpladser. Men indtil nu har intet har for alvor sikret fødekæden til de faglige uddannelser.

LÆS OGSÅ: Debat: Klimaerhvervsskoler er et kærkomment investeringsløft til erhvervsskolerne

Men der er tre uger til de unges uddannelsesvalg. Frem til 1. marts burde hele regeringen plus borgmestre, DI, Dansk Erhverv og andre erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt alle i dansk fagbevægelse på dupperne for at markedsføre erhvervsuddannelserne over for de unge.