Malene_Grandjean_vicedirekt__r_Nordvestsj__llands_Erhvervs_og_gymnasieuddannelser_1_1920PX
Foto: Pressefoto

Debat:
Karakterer er blevet en ensidig målestok for de unges oplevelse af succes

3. maj 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

HVIS REFORMKOMMISSIONENS FORNUFTIGE anbefalinger til et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser med et loft på grænsekvotienten på 9,0 skal bidrage til et tiltrængt opgør med en usund præstationskultur, så skal der vises politisk mod til at tage det fulde skridt. Og som minimum skal også folkeskoleelevernes optagelse til de gymnasiale uddannelser gentænkes.

Karakterræset og præstationskulturen kiler sig ind i alle sprækker i de unges liv som en diffus faktor og en klar anledning til mistrivsel
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Her er det ikke blot et afsluttende karaktergennemsnit, der er afgørende for at indfri optagelseskravet, men derimod en række præstationsparametre hen over en længere tidsperiode, der først afsluttes med den sidste lovbundne prøve.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Sammenhæng mellem lave afgangskarakterer og skolepraktik

I de sidste fire år har de unge i 9. og 10. klasse måttet leve med, at de først ved den allersidste afsluttende prøve reelt med sikkerhed ved, om de er optaget på den ungdomsuddannelse, de ønsker at starte på, eller om de skal igennem en eller flere optagelsesprøver. Det gælder både for de unge, der vil på en erhvervsuddannelse og de, der søger optagelse på en gymnasiale uddannelse.

Pressefoto Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Ydermere har de allerede fra starten af 8. klasse skullet leve med en konstant vurdering af deres uddannelsesparathed. De skal ikke blot erklæres parate en gang, men kontinuerligt bekræfte deres parathed til uddannelse.

VI HAR SKABT ET OPTAGELSESSYSTEM til ungdomsuddannelserne, der i den grad bidrager til at indhylle de unge i en skadelig præstationskultur allerede i folkeskolen.

En kultur, der ikke sætter fokus på læringsnysgerrighed og interessen for at blive klogere på fag. Karakterer er blevet en ensidig målestok for de unges oplevelse af succes. Karakterræset og præstationskulturen kiler sig ind i alle sprækker i de unges liv som en diffus faktor og en klar anledning til mistrivsel. En kultur, der gennem de sidste mange år også har været med til at skabe et højt frafald på ungdomsuddannelserne.

Uddannelse er kommet til at handle om at vise en bestemt form for præstation, og ikke at lære eller at kunne anvende læring
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

At ville præstere er der som udgangspunkt ikke noget galt i, og det er tilmed helt legitimt, at uddannelsessystemets grundlag er at vurdere elevernes præstationer og efterfølgende anvende dette grundlag i en eller anden form for sortering mod de videregående uddannelser.

NÅR PRÆSTATIONSKULTUREN opleves som usund, så skyldes det en skævvridning i de to hovedaspekter, der er uddannelsernes primære pejlemærker. Ud over at fremme og vurdere elevernes præstationer, så skal de også skabe livsmestring og dannelse. De skal sikre de unges nysgerrighed på fagene, på deres nære og fjerne omverden, hinanden og dem selv.

LÆS OGSÅ: Skolen skal ikke bare være bøger og teori - dannelse handler også om praktisk faglighed

Undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne bør i højere grad tilrettelægges, så den giver de unge lyst til at sætte deres viden i spil og herigennem kunne begribe, hvad de kan bruge deres viden til. Uddannelse skal være med til at sikre, at unge evner at tilegne sig mere viden og nye kompetencer også udenfor det etablerede uddannelsessystem, og at de har lyst til at tænke på tværs af fag, også selvom det ikke er et præstationsmål.

Og hvorfor prioriterer hverken folkeskoler eller ungdomsuddannelser dette vigtige livsmestrings- og dannelsesaspekt i tilstrækkelig grad?

Det er vanskeligere direkte at måle livsmestring og dannelse for både folkeskoler, ungdomsuddannelser og for politikere - særligt på den korte bane. Simple præstationsmål er langt mere målbare også på den korte bane.

Reformkommissionens anbefaling om et loft på grænsekvotienten på 9,0 er af flere – måske lidt bagatelliserende - kaldt en lille ændring. Små ændringer kan godt forårsage en radikal udvikling
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Men fordi det er vanskeligere at måle livsmestring og dannelse, er det ikke mindre vigtigt, hvis vi reelt ønsker et opgør med den ekstrem usunde præstationskultur, og herigennem at øge de unges livsduelighed, få dannelsen tilbage i uddannelsessektoren og endeligt, at flere unge evner at gennemføre en ungdomsuddannelse.

MED EN STRAM POLITISK STYRING med afsæt i målbare mål, har alt det, der ikke direkte skal indrapporteres fra uddannelsernes side, svære kår. Adfærd og den præstation, der fremmer en høj karakter, former i dag i udpræget grad det, der sker i undervisningen. Uddannelse er kommet til at handle om at vise en bestemt form for præstation, og ikke at lære eller at kunne anvende læring.

LÆS OGSÅ: Folkeskolelærere og vejledere kan igen komme i praktik på erhvervsuddannelserne

Reformkommissionens anbefaling om et loft på grænsekvotienten på 9,0 er af flere – måske lidt bagatelliserende - kaldt en lille ændring. Små ændringer kan godt forårsage en radikal udvikling, hvis det igangsætter en kulturforandring - et opgør med den ekstremt usunde præstationskultur.

Et sådant opgør vil ud over Reformkommissionens anbefalinger kræve en mere simpel og mindre langstrakt og karakterfikseret optagelsesprocedure til ungdomsuddannelser, og det vil mest af alt også betyde, at der politisk bliver gjort plads til børn og unges nysgerrige fordybelse gennem hele deres uddannelsesrejse. Også indenfor alle de læringsområder, som falder udenfor de styrende præstations- og vurderingsmål.

En sådan uddannelsesrejse vil komme til at indeholde den måske vigtigste kompetence og læring; nemlig livsmestring og dannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.