Daniel_Hervik_direkt__r_Haver_til_Maver_1650px
Daniel Hervik, direktør Haver til Maver

Debat:
Fire veje til mere praksisfaglighed i folkeskolen

18. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

FOR FÅ UNGE VÆLGER en erhvervsfaglig uddannelse, og den traditionelle, klassebaserede undervisning taber for mange børn. Derfor er regeringen, elevorganisationer, lærerne, skoleledere og erhvervslivet enige om, at børn skal mødes med en mere praksisfaglig skolegang.

LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Børn helt ned i 6. klasse skal have mulighed for at bygge robotter

Spørgsmålet om hvordan står tilbage, og derfor kommer Haver til Maver her med et indspark i debatten baseret på erfaringer med udvikling og udbredelse af skolehaver gennem knap 20 år.

1. Læg en større del af undervisningen i hænderne på praksisfaglige aktører, hvor eleverne kan danne relationer med ikke-akademiske rollemodeller og i fysiske rammer, der er skabt til formålet.

Lad kokkene (eller kokkeeleverne) lære eleverne de nyeste tricks i køkkenet og lad gartneren stå for klassens vinduesfarm!

Altså – giv de fagfaglige aktører adgang til folkeskolen og lad lærerne stå for de kerneopgaver, de er verdensmestre i, og som ikke er blevet færre med årene – forældresamarbejde, samarbejde med psykiatrien, PPR, AKT-vejledning, osv. De har i forvejen for meget at lave til også at dyrke grøntsager til madkundskab og partere vildt. Og der er brug for deres faglighed, tryghed og planlægning til at få praksisfaglige forløb og læringsmiljøer til at spille sammen med den øvrige undervisning.

Om Haver til Maver

Haver til Maver er en non-profit organisation, der lærer børn om vejen fra jord til bord til jord. Skoleklasser, der deltager i grundforløbet, besøger stedet 8-10 gange i vækstsæsonen. Hver klasse har deres eget jordstykke, som de passer i grupper, og hvor de lærer at dyrke og tilberede økologiske grøntsager sammen med praksis-mindede fagpersoner såsom kokke, gartnere, landmænd og naturvejledere. I 2021 deltog ca. 10.000 elever i Haver til Mavers skolehaveforløb.

Vi ved, at gevinsten ved otte fulde dage i en skolehave er større, hvis de sker i vekselvirkning med gennemgangen af teoretiske begreber på skolen; 6CO2 + 6H2O + lys > C6H12O6 + 6O2 på skolen, rødbede, pastinakker og porrer i haven. I Haver til Mavers kulinariske skolehaver møder børnene over otte skoledage voksne med baggrunde som kokke, landmænd, gartnere, tjenere og sågar tømrere.

2. Stil kvalitetskrav til eksterne læringsaktører og forløb, fx i form af elevinddragelse, varighed af forløb og fokus på klima-bæredygtighed.

Børns skolegang er mål for mange projektintentioner og dybe tallerkener, og én af byggestenene i en varig, strukturel forandring er at sætte barren højere i forhold til involvering af eksterne aktører.

  

Foto: Eksempler på praksisfaglig undervisning . Pressefotos fra Haver til Maver

Hvem står for undervisningen, når skoleklasserne møder op på museet, på genbrugsstationen eller i skolehaven? Hvor længe varer forløbet? Er der en rød tråd, hvor eleverne arbejder hjemme, ude/hjemme, ude? Er det tilrettelagt i samarbejde med den faglærer, der er med, og den progression, der er tænkt i børnenes skolegang? Hvad er det didaktiske grundlag?

De praksisfaglige aktører står med et stort ansvar i forhold til at levere tidssvarende og ordentligt indhold, og vi må ikke være bange for at stille kvalitetskrav til leverandører af de virkelighedsnære læringsaktiviteter.

3. Metodefrihed kræver metodeoverblik.

Det skal være nemt for skolerne at finde relevante tilbud i deres kommune, og den enkelte skole/underviser skal kunne gennemskue kvaliteten og have frihed til at vælge de forløb, der giver mening i forhold til deres elevgruppe, fag osv.

Metodefrihed – altså friheden til hvordan der skal arbejdes praksisnært og handlingsorienteret med fx klimakrisen – kræver et solidt overblik over, hvad der findes af lokale samarbejdsaktører og dermed metoder til arbejdet.

LÆS OGSÅ: Unge talenter skal vække folkeskoleelevers interesse for erhvervsuddannelser

Enkelte kommuner tilbyder dette overblik og flere er på vej, fx gennem Den Grønne Rygrad – CONCITOs programsamarbejde med Haver til Maver, hvor undervisningsaktiviteter og politiske planer inden for natur, klima og bæredygtighed kortlægges.

4. Husk trivslen i det udendørs og praksisnære

Vi glemmer af og til, at de udendørs læringsmiljøer faktisk kan adressere mere end én udfordring ad gangen.

Skolehaven og andre praksisnære undervisningstilbud kan både være løftestang til at styrke børnene socialt og kognitivt og samtidig sikre en større praksisfaglighed og fortrolighed med en ikke-akademisk levevej.

Samtidig kan natursociale aktiviteter være med til at mindske det læringstab, som børn og unge kan være ramt af efter en lang skolelukning, og dermed give motivation for læring tilbage.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.