Gr__nnemark3
Foto: Pressefoto HK Hovedstaden

HK Hovedstaden:
Der skal meget større fokus på de 'hemmelige' uddannelser

7. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DE ÆLDSTE ELEVER i folkeskolen vælger typisk at fortsætte deres uddannelsesrejse i gymnasiet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Erhvervsuddannelserne bliver desværre i den grad underbelyste, når de unge i folkeskolernes 8.- og 9.-klasser får vejledning om ungdomsuddannelserne. Det er forstemmende, fordi vi om ganske få år vil mangle op til 100.000 faglærte. Og det er ærgerligt, at erhvervslivet ikke bakker mere op om erhvervsuddannelserne ved at stille praktikpladser klar.

Navne som NEXT, KEA, TEC, DEKRA, VIA og UCC samt studieretninger som HTX, EUX og EUD minder mest af alt om kemiske betegnelser
Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden

EVAs undersøgelse dokumenterer, at 9 ud af 10 unge, der starter på gymnasiet, allerede i 8. klasse har besluttet sig for, at det er den vej, de vil. Til sammenligning er det kun halvdelen af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, der i 8. klasse har planer om at vælge en erhvervsuddannelse. De unge lægger sig tidligt fast på, hvilken ungdomsuddannelse de vil tage. Det kan være en beslutning, der er vanskelig at rokke ved, understreger undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Analyse: Minister åbner slaget om ungdomsuddannelser

EN STOR DEL AF FORKLARINGEN på den svigtende tilslutning til erhvervsuddannelser er en manglende bevidsthed om deres eksistens hos både lærere, forældre og vejledere. Kun beskedne 14 procent af de unge i undersøgelsen er begyndt på en erhvervsuddannelse.

Jeg mener, at systemet med erhvervsuddannelser er blevet fremmedgjort og for en ung i 8. eller 9. klasse kan virke helt uoverskueligt. Navne som NEXT, KEA, TEC, DEKRA, VIA og UCC samt studieretninger som HTX, EUX og EUD minder mest af alt om kemiske betegnelser. Forkortelserne fremmedgør. Navnene på uddannelserne skal danne billeder. Hvad er der galt med de kendte gamle betegnelser teknisk skole og handelsskole?

For at løse en del af problemet med erhvervsuddannelsernes status som nærmest hemmelige muligheder, burde vi etablere en massiv kampagne til alle unge og åbne en appellerende værktøjskasse, som overfor de unge reklamerer om mulighederne i de tekniske erhvervsuddannelser.

Med den åbne værktøjskasse ved hånden ville vi kunne bygge en vigtig bro, så folkeskoleeleverne møder håndværksfagene fysisk. Så de unge kan mærke og snuse til de tekniske fag. Den model kræver også, at vejlederne får en specifik og opgraderet uddannelse, som er målrettet netop erhvervsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Vores kollektive svigt af erhvervsskolerne kommer til at gøre ondt

Samtidig bør vi sikre, at folkeskolens valgfag bliver budt ud frem til 10. klasse, og ikke mindst at valgfagene er målrettet behovene på arbejdsmarkedet. Helt enkelt mener jeg, at folkeskolen skal tilføres undervisningsfag, som stimulerer håndens arbejde, samt valgfag, der motiverer og stimulerer ind mod merkantile arbejdsfelter.

HVORDAN STYRKER VI samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsskole? Og har folkeskolens vejledning i grunden den nødvendige viden om erhvervsuddannelserne, og sikrer folkeskolens ledelser, at der reelt bliver vejledt og givet information om de mange spændende uddannelser, der findes?

De unge skal hjælpes til at tage det for dem bedst mulige valg af ungdomsuddannelse. Men de unge skal også udfordres i deres overvejelser. Så vejledning bliver reel vejledning og ikke som nu vildledning
Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden

Vi skal have et større fokus på de praktiske fag i folkeskolen. For det vil give eleverne bedre kendskab til og større fortrolighed med håndværk. Måske burde vi også overveje et nyt koncept for obligatorisk erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, som kan øge elevernes forståelse for de praktiske fag.

Og i stedet for at viderebringe myten om, at erhvervsuddannelserne er en blindgyde for videreuddannelse, så skal vi understøtte fakta. Kontoruddannelsen giver for eksempel adgang til 61 videreuddannelser, og tømreruddannelsen med EUX åbner dørene til 91 muligheder for at bygge sin uddannelse videre. En erhvervsuddannelse til salgsassistent giver adgang til 19 videreuddannelser. Det er bare tre eksempler.

Hvis den politiske målsætning, om at mindst 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal nås, så kræver det helt klart, at vejledningen i grundskolen skal understøtte uddannelsesvalget.

De unge skal hjælpes til at tage det for dem bedst mulige valg af ungdomsuddannelse. Men de unge skal også udfordres i deres overvejelser. Så vejledning bliver reel vejledning og ikke som nu vildledning.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.