Anne-Birgitte_Agger_direkt__r_Hotel-_og_Restaurantskolen_1650_PX
Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen:
Alle erhvervsskoler skal være klimaerhvervsskoler

9. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DET ER STÆRKT SPILLET UD, når regeringen ønsker, at erhvervsskolerne skal tage førertrøjen inden for grøn omstilling. Det kan have stor effekt, at unge håndværkere bliver anerkendt som en vigtig kraft, der kan skabe bæredygtige løsninger. Politisk er der stort fokus på teknologiske bidrag. Men der ligger et kæmpe potentiale for klimaet i at høste de løsninger, der ligger gemt i hoveder og hænder på vores faglærte.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

På Hotel- og Restaurantskolen har vi siden 2019 formuleret vores mission som, ”at uddanne elever til at mestre bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality - modigt, arbejdsomt og kreativt”. Bæredygtighed er ikke blot et fag på skoleskemaet: Vi vil være bæredygtige i al undervisning og praksis.

Hvis pengene, som det har været foreslået, går til at bygge tre nye klimaerhvervsskoler, vil eleverne på alle de andre skoler blive ladt i stikken
Anne-Birgitte Agger, direktør Hotel- og Restaurantskolen

Ud fra samme logik har vi derfor to indvendinger mod regeringens forslag: For det første er der brug for, at alle erhvervsskoler uddanner unge til grøn omstilling og flytter drift og eksisterende bygninger til klimaneutral praksis. Så hvis pengene, som det har været foreslået, går til at bygge tre nye klimaerhvervsskoler, vil eleverne på alle de andre skoler blive ladt i stikken.

LÆS OGSÅ: Analyse: Minister åbner slaget om ungdomsuddannelser

Trangen til at vise eksemplets magt med tre nye pragtskoler vil næppe være bæredygtigt i længden, hvis alle de øvrige erhvervsskoler fortsætter med mere eller mindre ikke-bæredygtig praksis og undervisning. Vi har brug for, at bæredygtig praksis involverer alle erhvervsskoler og er tænkt hele vejen rundt: undervisningsmaterialer, bygninger, rengøring, kantiner osv.

For det andet skal omstillingen gælde for alle sektorer. I regeringens udspil nævnes specifikt landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren. Hvor er fødevarerne blevet af? Det er ikke kun elever indenfor de nævnte områder, som er optaget af klima eller kan ændre samfundets aftryk. Vores elever ønsker at gøre en mærkbar forskel for klimaet. På den baggrund har vi siden 2019 arbejdet med at skabe bæredygtig praksis på skolen. Vi indarbejder klima og økologi i råvareindkøbet og måden, vi laver mad på. Vi køber kun grønt i sæson, kystnært fanget fisk - og vi har skåret kødforbruget ned med 70 pct. i vores kantiner.

Vi er i gang, men ærlig talt er det lidt en falliterklæring for alle skåltalerne om bæredygtighed, hvis staten ikke kan bakke offentlige, bæredygtige skolebyggerier op

Anne-Birgitte Agger, direktør Hotel- og Restaurantskolen

MADEN ER IKKE TIL AT KOMME UDENOM, når vi taler en grøn fremtid. Fødevarerne udgør ca. 20 pct. af en gennemsnitsdanskers klimabelastning. Mit håb er derfor, at regeringen vil tænke fødevaresektoren med ind, når det gælder klimaskoler. Det er godt med vindmøller, ladestandere og solcelleanlæg på vores tage, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skrev i oktober. Men nogle af de største gevinster i en grønnere omstilling skal findes på vores tallerkener.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Vores kollektive svigt af erhvervsskolerne kommer til at gøre ondt

På Hotel- og Restaurantskolen har vi været i gang med planer for en ny bæredygtig skolebygning gennem de sidste to år. Vi har netop indgået en aftale med PensionDanmark om at bygge en bæredygtig ny skole, som erstatning for vores gamle og meget lidt bæredygtige bygningsmasse. Visionen er en DGNB Guld-mærket skole bygget i træ. Bygningen er tegnet, og vi er klar til at gå i gang. Skal byggeriet lykkes, har vi brug for solid politisk rygstøtte. Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation og i Folketingets finansudvalg må bakke op. For det koster mere at bygge bæredygtigt. Vi ønsker, at al undervisning sker i værksteder, fordi madhåndværk og bæredygtighed skal arbejdes ind gennem praksis. Der skal være styr på de cirkulære kredsløb og genanvendelse af vand og affald. Lavt energiforbrug, fordi vi bruger overskudsvarme og måske har vores egne energikilder. Byhaver, hvor alt på grunden kan spises.

MEN STATENS RAMMER FOR, hvad vi som skole må bygge for, lægger desværre mere op til meget traditionelt og bagstræbende byggeri, hvor fx bæredygtige materialer bliver screenet ud af budgettet. Det er nedslående, at vi må ud og finde privat funding til den slags. Vi er i gang, men ærlig talt er det lidt en falliterklæring for alle skåltalerne om bæredygtighed, hvis staten ikke kan bakke offentlige, bæredygtige skolebyggerier op og i stedet sender os ud med hatten i hånden til de private fonde.

Om Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen har siden 1922 uddannet kokke, tjenere og andre elever til hotel- og restaurationsbranchen. Skolen, som ligger i Valby, uddanner mere end 850 elever og 3.500 kursister årligt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.