Direktør på erhvervsskole:
Hvad skal vi med klimaerhvervsskoler?

A_Neil_Jacobsen_direkt__r_EUC_Nord
A. Neil Jacobsen er direktør på EUC Nord, som selv søger om at blive klimaerhvervsuddannelse.
1. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DA REGERINGENS UDSPIL "Danmark kan mere I" blev lanceret, var min begejstring stor. Heri annonceres begrebet ”klimaerhvervsskole”, som skal være ”kraftcentre for den grønne omstilling” og "udstillingsvinduer for de førende teknologier". Fantastisk nyhed!

Det var en klar opfølgning på et tema i åbningstalen: De erhvervsuddannedes nødvendige rolle i forhold til den grønne omstilling. Så var den hjemme – eller hvad? Mange har forsøgt at få idéen konkretiseret, men der er endnu ikke kommet et autoritativt bud.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Investeringen på 100 millioner kroner i fem år delt med tre forslår ingenting med ambitionsniveauet in mente. Men erhvervslivet og fonde skal også bidrage. Det må vi håbe, de er med på.

LÆS OGSÅ: Pensionsselskaber skyder 72 milliarder i grøn omstilling

UDSPILLET BEBUDER, AT "klimaerhvervsskolerne skal etableres i nye rammer i bygninger og faciliteter" – af nogle tolket som selvstændige institutioner, hvilket ville være helt hul i hovedet. En skole har også en række fællesfunktioner fx kontor og kantine, som det vil være meningsløst at ofre nye penge på. En erhvervsskole bruger ofte både faglærere og udstyr på tværs af områder, så hvorfor ikke være lige så effektive her? Skal der være egen administration, teknisk support osv.? Nej, lad os koncentrere pengene om selve indholdet og bruge eksisterende faciliteter og personaler på at understøtte det – meget gerne i nye rammer, men i tilknytning til etablerede skoler.

Der peges også på klimaerhvervsskoler som videnscentre. Vi har allerede erfaringer med dette inden for erhvervsskolesektoren, men med mildest talt blandet succes, da de fleste ikke har formået at komme uden for egen matrikel. Det skal være krystalklart, hvordan en klimaerhvervsskole som videnscenter skal agere i forhold til andre, ellers er det minimalt hvor mange, der får gavn af indsatsen.

Danske Erhvervsskoler foreslår, at klimaerhvervsskolerne kan være der, hvor underviserne fra erhvervsskolerne uddannes i bæredygtige teknologier og didaktikker, og hvor elever kan tage særligt tilrettelagte forløb. Tankerne er bestemt værd at udfolde.

LÆS OGSÅ: Fagforbund langer ud efter regeringens plan om klimaerhvervsskoler

FAGBEVÆGELSEN KAN GODT få armene ned og spørger: Er de andre erhvervsskoler så ”sorte”? Faktisk arbejder de fleste erhvervsskoler allerede med grøn omstilling og bæredygtighed. En del af os er UNESCO Verdensmålsskoler, og målene indgår i både institutionens egen indsats i forhold til bæredygtig drift og ved at inkorporere temaerne i undervisningsforløbene. Derudover er der allerede mange projekter, der bidrager til den grønne dagsorden. Undervisningsministeren har da også svaret, at '… den grønne dagsorden og omstilling fortsat vil stå centralt hos alle udbydere af erhvervsuddannelser'.

Grøn omstilling er meget andet end håndværk, fx skal vi være i front mht. el- og hybridbiler, men også andre transportformer så som lastbiler og skibe. Det handler desuden om cirkulære forretningsmodeller og bæredygtige sundhedsydelser. Det kræver alt sammen et samspil mellem klimaerhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner, som kan være med til at løfte barren for det faglige niveau.

Klimaerhvervsskoler med en realistisk finansiering kan blive stærke ledestjerner i den grønne omstilling, men et flertal skal have gavn af dem
A. Neil Jacobsen, direktør, EUC Nord

Den manglende viden om klimaskolens indhold, opbygning m.v. har ikke forhindret halvdelen af landets borgmestre i at faldbyde netop deres kommunes særlige grønne indsats og gøre krav på en klimaerhvervsskole. På nuværende tidspunkt er mit bedste bud, at de tre skoler skal dække Danmark i geografi og uddannelsesudbud.

LÆS OGSÅ: Madsen: De unge bliver taberne i regeringens KL-Canasta

Konkret betyder det, at der fx skal være en klimaerhvervsskole i det nordlige Jylland, det sydlige Jylland/Fyn samt på Sjælland m.v. De tre skoler skal have tilknytning til eksisterende erhvervsskoler, der tilsammen dækker et bredt spektrum af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. De skal også være villige til at bruge ressourcer på et omfattende samarbejde til gavn for hele landet.

Så min holdning er: Klimaerhvervsskoler med en realistisk finansiering kan blive stærke ledestjerner i den grønne omstilling, men et flertal skal have gavn af dem. Derfor skal processen og skolernes virke til stadighed styres efter formålet '… at sikre flere faglærte, som kan understøtte virksomhedernes behov i den grønne omstilling'.

Om EUC Nord

Skolen blev grundlagt i år 2000, men har rødder langt tilbage i lokalsamfundene i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune. Allerede i 1864 stiftedes Hjørring Tekniske Skole som startede med et hold på 30 elever. I dag fremstår EUC Nord som en moderne erhvervsskole med end 2.400 årselever fordelt på uddannelsestilbud, der spænder fra 1-dages AMU-kurser til 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.