Lars_Thore_Jensen_direkt__r_AMU_Fyn_Foto_Kennett_Krebs1650px
Lars Thore Jensen, direktør AMU Fyn Foto: Kennett Krebs (pressefoto)

Debat:
Opret et klima-AMU-center og spred klimakompetencer til alle dele af arbejdsstyrken

1. mar. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

REGERINGEN HAR FASTLAGT, at danskernes viden og færdigheder er væsentlige for at nå klimamålsætningen i 2030. Etablering af tre nye klimaerhvervsskoler skal derfor være en del af redskabet til at øge alles opmærksomhed omkring klima og bæredygtighed.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Udfordringen er dog, at der er meget få år til 2030. Dermed er der også meget få årgange af talentfulde EUD'ere, som kan bidrage til at opfylde klimamålene. Hvis beslutningen om nye klimaerhvervsskoler træffes i år - og hvis man efterfølgende handler hurtigt - så kunne man optage nye elever på klimaerhvervsskolerne i sommeren 2023. Hvis en gennemsnitlig erhvervsuddannelse tager tre år, ja så vil de første elever fra klimaerhvervsuddannelserne kunne bidrage til klimamålsætningerne fra sommeren 2026. Der vil dermed være fire årgange af færdiguddannede EUD'ere, som kan bidrage til klimaudfordringerne i 2030.

LÆS OGSÅ: Aftale om lærepladser skal stoppe blødningen af elever fra EUD’erne

Der findes dog et andet redskab, som hurtigt kan udbrede klimakompetencer til mange danskere. Den vej indebærer, at man intensiverer udbuddet af AMU inden for bæredygtighed.

Den del af befolkningen, som ikke er indskrevet på en fuldtidsuddannelse, har – også - brug for at lære noget nyt og nyttigt om klima og bæredygtighed

Lars Thore Jensen, direktør AMU Fyn

Inden for bæredygtighed kunne man etablere et Klima-AMU-center med voksenpædagogiske kompetencer og kræfter til at lave god voksenvejledning. Et Klima-AMU-center vil kunne sprede klima- og bæredygtighedskompetencer til alle dele af arbejdsstyrken. Til den nyuddannede håndværker i 20'erne, til de faglærte med de unge familier i 30'erne, til de mere modne voksne i 40'erne og 50'erne og til det grå guld i 60'erne. Et sådant center vil kunne tilbyde AMU-kurser til danskere inden for de fleste brancher.

Når viden og kompetencer er væsentlige for at nå klimamålene, så er der brug for, at et helt mindset i befolkningen ændres. Den del af befolkningen, som ikke er indskrevet på en fuldtidsuddannelse, har – også - brug for at lære noget nyt og nyttigt om klima og bæredygtighed.

DER FINDES ERFARINGER fra sidste gang, man arbejdede med at udvikle et nyt mindset til hele den danske befolkning.

For mere end 20 år siden blev der brugt mange kræfter på at markedsføre IT-færdigheder som den fjerde kulturteknik. Argumentet var, at man ikke kunne nøjes med tre kulturteknikker (regne, læse og skrive) for at begå sig i det 21. århundrede, hvor det ville være lige så vigtigt at kunne mestre digitale kompetencer.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoleelever er gladere for deres uddannelse end unge i gymnasiet

Med argumentationen blev der lavet digitale kørekort, markedsført digitale løsninger og opsat regionale kampagner for at fremme kendskabet til og brugen af computeren, nettet og alt det udstyr, som allerede den gang kunne forbindes via et-taller og nuller i cyberspace.

Bæredygtighed er kommet for at blive. Nu gælder det om, at uddannelsessektoren finder det mest effektive redskab til at udrulle den 5. kulturteknik, som kommer til at præge udviklingen i erhvervslivet i resten af dette årtusinde
Lars Thore Jensen, direktør AMU Fyn

Skal man bruge erfaringerne fra udviklingen af den fjerde kulturteknik til udviklingen af den femte kulturteknik, så kunne vejen frem være at udvikle klima- eller bæredygtighedskørekort til forskellige fagligheder. Kørekortene kunne bestå af et antal AMU-moduler. De faglige udvalg/efteruddannelsesudvalgene kunne være dem, der fastlagde hvilke AMU-moduler inden for bæredygtighed, som er relevante inden for det enkelte område.

Kørekortet til bæredygtighed kunne derfor tages over en årrække. Afviklingen af undervisningen kunne tilpasses de specifikke erhverv, hvor kompetencerne skulle bruges. Mange bæredygtighedskompetencer vil være tekniske kompetencer. Det vil være viden og færdigheder om produktionsmetoder, håndtering af nye materialer og skånsomme servicekoncepter.

Bæredygtighed er kommet for at blive. Nu gælder det om, at uddannelsessektoren finder det mest effektive redskab til at udrulle den 5. kulturteknik, som kommer til at præge udviklingen i erhvervslivet i resten af dette årtusinde.

Om AMU Fyn

AMU-Fyn har lidt over 100 ansatte, og AMU-Fyn er Danmarks største offentlige udbyder af AMU-kurser. AMU-Fyn består i dag af to skoler i Odense, et antal lejede undervisningsfaciliteter i Svendborg og Køreteknisk Anlæg Fredericia.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.