20210907-132520-L-1920x1280we
Regeringen præsenterede idéen om tre nye klimaerhvervsskoler i reformudspillet "Danmark kan mere", som her præsenteres i Statsministeriet. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sammenfatning af debat-serie:
Det mener EUD-cheferne om klimaerhvervsskoler

4. mar. 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.
I en temadebatserie har A4 Uddannelse spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til regeringens forslag om klimaerhvervsskoler. Vi samler her op på svarene.

Tre nye klimaerhvervsskoler skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

Sådan lyder idéen fra regeringen i reformudspillet "Danmark kan mere I".

I en temadebatserie har A4 Uddannelse spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Og overordnet set er direktørerne begejstrede for idéen.

- Erhvervsklimaskolerne vil kunne løfte hele sektoren og skabe en internationalt anerkendt erhvervsuddannelse i Danmark, skriver Olaf Rye, administrerende direktør på Rybners, blandt andet i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Direktør: Derfor er klimaerhvervsskoler et vigtigt tiltag

Drop selvstændige skoler

Tilgengæld er der også udbredt enighed om, at selvstændige institutioner ville være "helt hul i hovedet", som A. Neil Jacobsen, direktør på EUC Nord, formulerer det.

LÆS OGSÅ: Direktør på erhvervsskole: Hvad skal vi med klimaerhvervsskoler?

I stedet ser flere af erhvervsskoledirektørerne gerne, at man udnytter de eksisterende erhvervsskolers faciliteter og integrerer det grønne fokus på alle landets erhvervsskoler.

- Et bæredygtighedsfokus bør integreres i undervisningen på alle erhvervsskoler. Det vil styrke elevernes kompetence, gavne de virksomheder, der aftager eleverne, og i sidste ende gavne den grønne omstilling, skriver Lars Michael Madsen, administrerende direktør på Tradium Erhvervsskole og -gymnasier i  Randers, i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Debat: Klimaerhvervsskoler er et kærkomment investeringsløft til erhvervsskolerne

En lignende melding kommer fra direktør på Hotel- og Restaurantskolen Anne-Birgitte Agger og direktør på Campus Bornholm Inge Prip.

- Danmark kan ikke nøjes med tre klimaerhvervsskoler. Vi har brug for en hel klimaerhvervsskolesektor som kraftcenter for grøn omstilling og bæredygtig udvikling, skriver Inge Prip i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Direktør: Danmark kan ikke nøjes med tre klimaerhvervsskoler

Finn Karlsen, der er direktør på EUC Syd, mener heller ikke, at tre skoler er nok. Han foreslår i stedet, at man placerer en klimaerhvervsskole i hvert af de gamle amter.

- Det vil sige, at de 14 klimaerhvervsskoler således ville kunne servicere et naturligt geografisk arbejdskraftopland. Skolen vil kunne nås af de fleste inden for en rimelig transporttid og agere videnscenter for virksomhederne på den grønne dagsorden, da virksomhederne har en naturlig relation til klimaerhvervsskolen, skriver han i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Debat: Der skal være flere end tre klimaerhvervsskoler

Der skal flere penge til

I sit udspil lægger regeringen op til, at der skal investeres 600 millioner kroner til klimaerhvervsskolerne i perioden 2023-2028. Men de penge rækker ikke langt, peger flere af direktørerne på.

- Investeringen på 100 millioner kroner i fem år delt med tre forslår ingenting med ambitionsniveauet in mente, skriver A. Neil Jacobsen, der er direktør på EUC Nord.

I stedet skal en del af pengene komme fra private virksomheder, som regeringen er i dialog med og "vil invitere yderligere med henblik på at matche den offentlige investering i klimaerhvervsskolerne," som det hedder i udspillet til "Danmark kan mere I".

Det er dog ikke godt nok, mener direktør på Hotel- og Restaurantskolen Anne-Birgitte Agger.

- Vi er i gang, men ærlig talt er det lidt en falliterklæring for alle skåltalerne om bæredygtighed, hvis staten ikke kan bakke offentlige, bæredygtige skolebyggerier op og i stedet sender os ud med hatten i hånden til de private fonde, skriver hun i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Hotel- og Restaurantskolen: Alle erhvervsskoler skal være klimaerhvervsskoler

Værdien ligger et helt andet sted

Hos SMVdanmark kommer uddannelsesansvarlig Kasper Munk Rasmussen, der også har bidraget med et indlæg i debatserien, med et forslag til, hvordan de afsatte penge udnyttes bedst muligt.

- Her kunne man for eksempel arbejde med en model, hvor der inden for hver branche, f.eks. industri, transport, byggeri med videre, udnævnes en hoved-klimaskole, der kan være sekretariat for indsatsen, men at langt størstedelen af pengene fordeles bredt ud til de skoler, der udbyder uddannelser inden for branchen, som så kan bruge penge til for eksempel mere klimavenlige materialer og udstyr. Her er det oplagt at se nærmere på de modeller og erfaringer, man har gjort sig med videnscentrene på erhvervsskolerne, hvor der har været forskellige løsninger i forhold til at få pengene ud på den måde, der gavner flest mulige elever, skriver han i sit indlæg.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Klimaerhvervsskoler skal bredes ud

Jesper Østrup, der er direktør på Roskilde Tekniske Skole, peger på, at de ressourcer, der afsættes, kan gøre en stor forskel, hvis man vælger at bruge pengene på en klog måde. Den allerstørste værdi ligger dog et helt andet sted, mener han.

- Den største værdi i klimaskolerne ligger i forslaget som en debatskabende faktor og et vink til erhvervsskolerne om at intensivere arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed. Realiseringen af nybyggede klimaskoler vil til gengæld ikke skabe en værdi, der tilnærmelsesvis retfærdiggør de mange ressourcer, som er nødvendige for projektets gennemførelse. Selvstændige klimaskoler risikerer at blive monumenter over en planøkonomisk vildfarelse, skriver Jesper Østrup i sit indlæg

LÆS OGSÅ: Roskilde Tekniske Skole: Vi har mere brug for et bedre klima end flere skoler

Indtænk flere uddannelser

Ole Heinager, der er administrerende direktør på Next, men har skrevet sit indlæg i sin egenskab af formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, peger på, at det er vigtigt at tænke ud over de tekniske erhvervsuddannelser.

- For mange virksomheder ligger bæredygtighedspotentialet i krydsfeltet mellem salgs- og indkøbsafdelingen, herunder valg af og krav til leverandører om at levere grønne og bæredygtige løsninger. Derfor skal politikerne også huske at medtænke de merkantile uddannelser i sammenhæng med de kommende klimaerhvervsskoler, skriver Ole Heinager.

LÆS OGSÅ: Debat: Klimaerhvervsskolerne skal forankres i det nuværende erhvervsskolesystem

Han minder samtidig om AMU som en vigtig del af løsningen for at sikre medarbejdere nok til at indfri ambitionerne om et bedre og grønnere samfund.

Også Lars Thore Jensen, der er direktør på AMU Fyn, mener, at AMU kan udnyttes til at udbrede klimakompetencer til mange danskere.

- Den del af befolkningen, som ikke er indskrevet på en fuldtidsuddannelse, har - også - brug for at lære noget nyt og nyttigt om klima og bæredygtighed, skriver AMU-direktøren i sit indlæg.

Han foreslår derfor, at der etableres et særligt "klima-AMU-center", der vil kunne sprede klima- og bæredygtighedskompetencer til alle dele af arbejdsstyrken lige fra den nyuddannede håndværker i 20'erne til det grå guld i 60'erne. 

LÆS OGSÅ: Debat: Opret et klima-AMU-center og spred klimakompetencer til alle dele af arbejdsstyrken

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.