Direktør:
Derfor er klimaerhvervsskoler et vigtigt tiltag

IDEEN OM KLIMAERHVERVSSKOLER er opstået i kølvandet på den grønne omstilling, der kræver ressourcer og nye kompetencer på arbejdsmarkedet. Alle analyser peger på massiv mangel på arbejdskraft i fremtiden - specielt mangel på almindelige erhvervsuddannede som smede, VVS’ere og elektrikere. Det er derfor tvingende nødvendigt, at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og samtidig at få kompetenceudviklet den arbejdsstyrke, der allerede findes. Flere unge skal rekrutteres til erhvervsuddannelserne, og flere voksne specialarbejdere og erhvervsuddannede skal videre- og efteruddannes.

Jeg er, som adm. direktør for Rybners erhvervsskole (se faktaboks nederst, red.) i Esbjerg, en af initiativtagerne bag den sydvestjyske konstellation, der har budt ind på at udvikle den ene af de tre nationale klimaerhvervsskoler, der nu glædeligvis bliver en kendsgerning.

DET ER FORTSAT UAFKLARET, hvor i landet skolerne skal placeres, og mange erhvervsudviklingsforeninger og kommuner har budt ind på en placering hos dem. Jeg mener, at placeringen bør være der, hvor behovet for udvikling og logistikken tilskriver det. Det bør være der, hvor erhvervsskoler, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter allerede er i tæt dialog og samarbejder om fremtidens kompetencer og behov, og hvor man kan bygge oven på mange års erfaring inden for uddannelse i den nyeste klima- og energiteknologi. Det bør også være der, hvor der allerede er spirer til et nationalt samarbejde.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have ungdomsuddannelser i flere byer

Et eksempel på en god placering af en af erhvervsklimaskolerne ville være Esbjerg, der er et internationalt og nationalt knudepunkt for udvinding af vind-, olie- og gasenergi.

Esbjerg er det danske talerør i World Energy Cities Partnership. Esbjerg har gennem årene udviklet sig til en grøn energimetropol i Nordeuropa, og når tusindvis af oliejobs i de kommende år skal udskiftes med arbejdspladser indenfor blandt andet vindindustrien og grønne brændstoffer, bliver der massiv efterspørgsel på erhvervsuddannet arbejdskraft. Alene udbygningen af energiøen samt Project Greensand forventes at skulle opkvalificere et enormt antal årsværk i en periode fra 2023 – 2028.

LÆS OGSÅ: Fagforbund langer ud efter regeringens plan om klimaerhvervsskoler

Esbjerg er hjemsted for 298 direkte virksomheder i energisektoren og har Danmarks største koncentration af virksomheder tilknyttet havvind. Der kommer løbende nye energivirksomheder til Sydvestjylland og byen – her tænker jeg på f.eks. Power2X-anlæg, hvor bl.a. Copenhagen Infrastructure Partners vil udnytte vindmøllestrøm fra de eksisterende forsøgsvindmøller til produktion af brint, ilt og spildvarme på Europas største anlæg i Esbjerg.

Erhvervsskolerne og AMU-centret i Esbjerg er derfor allerede dybt involverede i at skabe kompetencer til omstillingen og er, i det omfang skolerne har haft ressourcer til det, allerede en slags ’erhvervsklimaskoler’ indenfor energi. Der er på skolerne allerede brugt mange penge på at etablere fysiske installationer og på uddannelse af lærere med ekspertviden om offshore branchen og de enorme krav, som branchen stiller. Energibranchen kræver alt fra et højt sikkerhedsniveau, rå muskelkraft til ekspertviden.

LÆS OGSÅ: Elektriker: Vejen til den grønne omstilling er ikke kun brolagt med energi-øer og vindmølleparker

De ekstra midler til erhvervsklimaskolerne skal bruges til at bygge videre på det eksisterende, og samtidig skal det etablere et nationalt og internationalt samarbejde med andre erhvervsskoler med videndeling som omdrejningspunkt.