20201121-161118-L-1920x1280we
Flere eleverne på erhvervsuddannelserne skal have en læreplads, og skolerne skal tage større ansvar for at hjælpe eleverne med at finde lærepladser. Sådan lyder målsætningen i en trepartsaftale, der blev indgået november 2020, og som trådte i kraft ved årsskiftet. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Minister:
Aftale om lærepladser skal stoppe blødningen af elever fra EUD’erne

1. feb. 2022 06.00
En ny aftale giver erhvervsuddannelserne hovedansvaret for at sikre deres elever en læreplads. Det skal sætte en stopper for frafaldet på erhvervsuddannelserne, fastslår børne- og undervisningsministeren.

Færre elever skal droppe ud af erhvervsuddannelserne. Og derfor har erhvervsuddannelserne - og ikke eleverne selv - nu fået hovedansvaret for, at eleverne får en læreplads.

Det er udfaldet af en aftale om flere lærepladser, som er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og som er trådt i kraft 1. januar. 

- Sigtet med aftalen er at få bremset frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

For hvis alle elever, som bliver optaget på en erhvervsuddannelse, også gennemfører den, ville Danmark ikke mangle arbejdskraft, lyder rationalet fra børne- og undervisningsministeren i et interview med A4 Uddannelse. 

Urimeligt at lægge ansvaret hos eleverne

Overgangen fra grundforløb til hovedforløb, hvor eleverne skal have læreplads, opleves af mange elever som en form for kulturchok. Og det er i den overgang at omkring en tredjedel af al frafald på erhvervsuddannelserne sker, viser tal fra ministeriet.

- Der er noget helt urimeligt i, at hvis man søger ind på gymnasiet, så sørger samfundet for, at man kan gå hele skoleforløbet igennem. Men når man taler om erhvervsuddannelser, så er det op til den enkelte elev selv at skaffe en læreplads, så de faktisk kan fortsætte deres uddannelse med oplæring i en virksomhed. Det er fundamentalt set det, vi forsøger at lægge arm med i den her aftale, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

I 2020 var det under halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne, som havde en læreplads ved afslutning af grundforløbets anden del. Med trepartsaftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om, at det i højere grad er skolerne - og ikke eleverne selv - som skal sikre lærepladserne. 

Havde jeg lavet den samme målsætning for gymnasieeleverne om, at der skal være stole og lærere nok til 80 procent af førsteårgangen, når de går over til at blive 2. g’ere, så ville der starte et ramaskrig
Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister

Derudover har regeringen fastsat en målsætning om, at skolerne skal skaffe lærepladser til 80 procent af eleverne ved afslutningen af deres grundforløb. Det mål er imidlertid blevet kritiseret af skolerne for at være for ambitiøst.

- Jeg er helt med på, at det er et kæmpe flyt, i forhold til hvornår der skal landes lærepladser til eleverne. Men havde jeg lavet den samme målsætning for gymnasieeleverne om, at der skal være stole og lærere nok til 80 procent af førsteårgangen, når de går over til at blive 2. g’ere, så ville der starte et ramaskrig: For hvilke 20 procent er det så, der ikke skal være uddannelsesplads til? spørger Pernille Rosenkrantz-Theil retorisk. 

Med aftalen har de faglige udvalg fået ansvar for at anvende cirka 120 millioner kroner årligt fra 2021 og frem til blandt andet arbejdet med lærepladserne. 

En anden ny tanke med aftalen er nemlig, at de faglige udvalg - som er sammensat af arbejdsgivere og arbejdstagere fra de forskellige brancher - skal spille en større rolle i forhold til målene om, at flere EUD-elever får en læreplads og det hurtigere.

Pernille Rosenkrantz-Theils forventning er, at samarbejdet mellem erhvervsskolerne og de faglige udvalg, vil skabe en synergieffekt.

Opmærksom på brancher og geografi

En udfordring er, at der er meget store forskelle på, hvor mange lærlinge virksomhederne tager inden for de forskellige brancher. Eksempelvis var 39 procent af eleverne på Data og kommunikation ikke i lære hos en virksomhed, men i skoleoplæring i september 2021, mens andelen blandt smede-eleverne blot var tre procent, viser en opgørelse fra interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, baseret på tal fra ministeriet.

Ligeledes er der store geografiske forskelle på, hvor mange lærlinge virksomhederne tager.

Begge dele er ministeren dog opmærksom på, forsikrer hun, og vil derfor følge udviklingen i lærepladstallene hver eneste måned og sideløbende være i dialog med skolelederne og de faglige udvalg.

- Hvis der er dele af landet, hvor der er en erhvervsstruktur, som betyder, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at nå målsætning, nytter det jo ikke noget at sanktionere dem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fakta om aftalen

  • Forud for aftalen lå ansvaret for at finde en læreplads overvejende hos eleverne selv. Med aftalen skal erhvervsskolerne påtage sig et langt større ansvar for at finde lærepladser til de elever, som ikke selv finder en læreplads.
  • Konkret er der i aftalen en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal have en aftale ved afslutningen af grundforløbet. Før aftalen blev indgået, var det under halvdelen af eleverne, der havde det.
  • Med aftalen er det besluttet, at de faglige udvalg skal spille en markant styrket rolle i forhold til opgaven med at sikre lærepladser. En opgave, som i dag løftes af både erhvervsskoler og faglige udvalg.
  • Der er afsat samlet 500 millioner kroner årligt til en række initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Heraf får de faglige udvalg ansvar for at anvende cirka 120 millioner kroner årligt til styrkelse af det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.
  • Initiativerne kommer fra en trepartaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar, som blev indgået i november 2020 og trådte i kraft 1. januar.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet