20210527-162450-L-1600x1064we
Kommissionens formand, Nina Smith, understreger, at det ikke er en spareøvelse, men et oplæg til hvordan flere kan uddannes bedre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Overblik:
Det foreslår reformkommissionen

6. apr. 2022 12.32
Regeringens reformkommission foreslår grundlæggende ændringer i uddannelsessystemet. Læs dem her:

Regeringens reformkommission har fremlagt sit forslag til reformer af uddannelsessektoren.

Kommissionens formand, Nina Smith, understreger, at det ikke er en spareøvelse, men et oplæg til hvordan flere kan uddannes bedre.

Læs forslagene her:

* Nye kandidatuddannelser:

Kommissionen vurderer, at de nuværende kandidatuddannelser bliver for specialiserede og fastlåser unge i den retning, de vælger til en start.

Derfor foreslår kommissionen, at det bliver lavet en ny struktur, hvor det bliver normalt at få en kandidat på flere måder end slavisk at bygge den oven på en lignende bachelor. Der foreslås blandt andet 1-årige kandidatuddannelser og bedre muligheder for deltidsuddannelse.

* Gratis videregående voksen- og efteruddannelse:

Kommissionen mener ikke, at det giver mening at begrænse folks mulighed for at uddanne sig videre i en voksen alder.

Kommissionen anbefaler derfor, at alle gratis kan vende tilbage til studierne.

* Omlægning af SU til lån:

Kommissionen mener, at SU til kandidatstuderende er socialt skævt, da det går til dem, der statistisk over hele livet har de højeste indtægter.

Derfor vil kommissionen omlægge SU på kandidaten til lån på op til 12.500 kroner om måneden. Pengene skal i stedet gå til øge kvaliteten af uddannelserne.

* Investeringer i øget kvalitet:

Kommissionen vil forøge det beløb, universiteter får per studerende samt til de foreslåede nye kandidatuddannelser. Man vil også øge det tilskud universiteter modtager, alt efter hvor mange der kommer i job fra et studie.

* Nyt optagelsessystem:

Kommissionen vil indføre et maksimalt karaktersnit på 9 til de videregående uddannelser.

Ifølge kommissionen er der opstået en usund kultur på gymnasierne, hvor karakterer er blevet vigtigere end læring.

Samtidigt søger elever med de højeste snit mod de uddannelser, der har det højeste snit, fordi de opfattes som attraktive. Derfor samles de fagligt stærke om få områder.

* Bedre efteruddannelse:

For få lavtuddannede efteruddanner sig. Det vil kommissionen løse ved at lave et bedre overblik over mulig efteruddannelse, bedre forståelse og accept af kompetencer opnået via erhvervserfaring og mulighed for at få eksempelvis svendebrev via en prøve.

/ritzau/