Jesper__strup1

Roskilde Tekniske Skole:
Vi har mere brug for et bedre klima end flere skoler

23. feb. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

REGERINGENS INTENTION OM at styrke den grønne omstilling og bæredygtighed ved at inddrage erhvervsuddannelsessektoren er et velkomment og rigtigt set initiativ.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Roskilde Tekniske Skole bliver en klimaskole og det gør stort set alle andre erhvervsskoler, fordi det bliver en væsentlig del af skolernes fremtidige eksistensgrundlag. Udviklingen byder allerede på nye produktionsmetoder, materialer, stoffer, krav osv. i de erhverv, som erhvervsskolernes uddannelser er tiltænkt. Udviklingen næres af krav og ønsker fra virksomheder, elever, lovgivning mm. Den grønne omstilling vil blive et konkurrenceparameter for virksomhederne, og erhvervsskolerne er styret af det, man har brug for i de sektorer, der uddannes til, og ikke omvendt.

LÆS OGSÅ: Flest unge klarer EUD-optagekrav i Allerød - færrest på Lolland

De mange ressourcer - som afsættes - kan gøre en stor forskel, hvis man vælger at bruge pengene på en klog måde. Det er dog vanskeligt at se visdommen i at bruge ressourcer til nye skoler, men man må kvittere for et stærkt politisk signal med både handlekraft og synlighed, og forslaget skaber af gode grunde mange reaktioner.

Selvstændige klimaskoler risikerer at blive monumenter over en planøkonomisk vildfarelse
Jesper Østrup, direktør Roskilde Tekniske Skole

DEN STØRSTE VÆRDI i klimaskolerne ligger i forslaget som en debatskabende faktor og et vink til erhvervsskolerne om at intensivere arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed. Realiseringen af nybyggede klimaskoler vil til gengæld ikke skabe en værdi, der tilnærmelsesvis retfærdiggør de mange ressourcer, som er nødvendige for projektets gennemførelse. Selvstændige klimaskoler risikerer at blive monumenter over en planøkonomisk vildfarelse.

Etableringen af nye skoler sker i en tid med faldende ungdomsårgange og faldende tilslutning til erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes største udfordringer er ikke uddannelseskapacitet, men at få flere elever. Erfaringerne viser at elevernes uddannelsesvalg ikke styres af skolernes fysiske fremtræden, men ved et skolevalg kan det have en betydning. Klimaskolerne vil isoleret set være en succes, hvis de formår at tiltrække mange elever, men det vil sandsynligvis blot flytte elever fra eksisterende erhvervsskoler.

LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Børn helt ned i 6. klasse skal have mulighed for at bygge robotter

Udbredelsesfilosofien bag forslaget er en vanskelig størrelse, men politisk besnærende. I realiteten vil det være meget vanskeligt for tre klimaskoler at være på forkant, virke som inspirator og drive udvikling på 60 erhvervsskoler, som allerede er godt i gang på det bæredygtige område.

SELVSTÆNDIGE KLIMASKOLER VIL blive voldsomt udfordret af tid og timing uagtet om de etableres hurtigt eller langsomt. En hurtig etablering – f.eks. ved at knytte dem til eksisterende skoler – vil gøre det vanskeligt at markere klimaskolen, som noget særligt i forhold til de andre erhvervsskoler, som allerede har tændt blusset under den grønne omstilling. En langsom etablering – f.eks. ved at bygge helt nye skoler, som jo er meget tidskrævende - vil blot forstærke indtrykket af et mistimet bidrag i uddannelsesarenaen, idet de øvrige erhvervsskoler vil være kommet meget langt i udviklingen af bæredygtig uddannelse og undervisning.

Man må formode, at en klimaskole udelukkende skal undervise ud fra grønne og bæredygtige principper, men i en relativ lang overgangsperiode skal der stadig undervises i de teknologier, produktionsformer og materialer mv., som ikke lader sig udfase før, der er opfundet nye bæredygtige løsninger. Erhvervsskolerne kender fænomenet fra talrige omstillingsprocesser, f.eks. digitaliseringen, hvor det er helt nødvendigt at undervise og uddanne både analogt og digitalt.

LÆS OGSÅ: Analyse: Minister åbner slaget om ungdomsuddannelser

De mange ressourcer, der er afsat, rækker ikke langt når man taler om at bygge tre nye skoler. Det forudsætter en betydelig kapitaltilførsel og er en invitation til en ny styreform i kraft af en ny ejerkreds, som indtil videre kun er set i begrænset omfang inden for erhvervsuddannelsessektoren, og det har ikke været en ubetinget succes.

Sat i scene på den rigtige måde kunne ressourcerne til gengæld bidrage med store og gennemgribende løft til den grønne omstilling på alle erhvervsskoler, da det er et område, skolerne og virksomhederne i stigende grad arbejder med og forholder sig til.

Derfor kan der ikke appelleres nok til, at embedsmænd og politikere sætter sig sammen med nogle af de mange aktører, som har en stor indsigt i erhverv, udvikling og uddannelse. Sammen vil der kunne skabes løsninger, som effektivt understøtter bæredygtighed og grøn omstilling.

Om Roskilde Tekniske Skole

Skolen udbyder erhvervsuddannelser (EUD), erhvervsfaglig studentereksamen (EUX), teknisk studentereksamen (HTX), kurser og efteruddannelse. Skolen har 400 medarbejdere og havde 2.873 årselever i 2020.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.