SMVdanmark:
Man bør aldrig stilles økonomisk dårligere ved at tage et uddannelsesansvar

Kasper_Munk_Rasmussen_Uddannelsesansvarlig_SMVdanmark_Pressefoto_1920px
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig SMVdanmark. Foto: Pressefoto
7. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DE NYE LÆREPLADSTAL fra Børne- og Undervisningsministeriet har endnu engang givet anledning til stor begejstring. Og med rette! Antallet af nyindgåede lærepladser er således historisk højt med 4.204 indgåede uddannelsesaftaler i marts 2022. Det er det højeste antal for marts måned.

LÆS OGSÅ: Oven på et svært 2021: Lærepladser inden for industrien i eksplosiv stigning

Samtidig manglede under 7 pct. af eleverne i 2021 en læreplads, og det er en forsættelse af en udvikling siden 2016, hvor antallet af elever og lærlinge uden læreplads har været faldende. For virksomhederne vil generelt set gerne have lærlinge. I Danmark tager særligt de mindre virksomheder ansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Faktisk uddannes 7 ud af 10 lærlinge på det private arbejdsmarked i en virksomhed med under 100 ansatte.

Det må og skal være bunden politisk opgave at sikre, at vi ikke straffer virksomheder for at tage ansvar for at uddanne fremtidens generationer af faglærte
Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig SMVdanmark

Men én ting er at sikre, at der uddannes lærlinge nok, når der er gang i økonomien. Noget andet er, hvordan vi fastholder uddannelsen af faglærte, når konjunkturerne begynder at svigte. Det er i gode tider, at vi skal forberede os på dårlige, og derfor bør vi allerede nu sikre, at de virksomheder, der tager et stort uddannelsesansvar, de får så gode muligheder for det, som muligt.

KONKRET BØR DET første være et bærende princip, at man ikke stilles økonomisk dårligere ved at tage et uddannelsesansvar. Her er det eksempelvis interessant, at virksomheder skal betale en del af deres lærlinges transportudgifter og at lærlinge-virksomheder står med udgiften til lærlinges sygdom - også selvom fraværet finder sted, mens lærlingen er i skole.

LÆS OGSÅ: EUD-lederne: Trepart om lærepladser ser ud til at slå igennem

Som loven er skruet sammen i dag, så er det også meget risikabelt for arbejdsgivere at ansætte lærlinge, der er i risiko for at blive sygemeldt. Det skaber en tilbageholdenhed hos arbejdsgiverne, der kan blive et problem i en lavkonjunktursituation. På samme vis skal man være klar til at se på muligheden for at bruge korte aftaler i de tilfælde, hvor eleven ellers ville stå uden læreplads.

Vi oplever også, at lærepladser er nødt til at stille udstyr og materialer til rådighed, fordi skolerne ikke kan levere, ligesom der er et meget svingende niveau i skolernes service overfor virksomhederne. Igen områder, som man med fordel kan skrue på for at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at have lærlinge.

LÆS OGSÅ: EUD-ledere kritiserer lærepladsaftale: "Hænger ikke sammen for os"

Endelig er der behov for et serviceeftersyn af EUX. For mange virksomheder giver det kun mening at have EUX-lærlinge, hvis man kan få to af gangen, men det kan skolerne ikke levere lige nu, og det kunne man tage konsekvensen af ved at justere uddannelsernes struktur, så eleverne er væk fra lærepladsen i kortere tid af gangen.

Vi vil fra SMVdanmarks side derfor opfordre til, at Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter et åbent arbejde, hvor alle læreplads-virksomheder kan byde ind med forslag til, hvordan man kan fjerne bøvl og gøre det mere attraktivt at være læreplads. Det må og skal være bunden politisk opgave at sikre, at vi ikke straffer virksomheder for at tage ansvar for at uddanne fremtidens generationer af faglærte.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.