Debat:
Styrket praksisfaglighed – hvor er den politiske vilje og ambition?

Malene_Grandjean_vicedirekt__r_Nordvestsj__llands_Erhvervs_og_gymnasieuddannelser_1_1920PX
17. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

”MERE PRAKSISFAGLIGHED KAN give os en forståelse for, hvorfor vi går i skole”. Sådan lyder det fra formanden for Odense Fælleselevråd, Marie Holt Hermansen i et debatindlæg bragt i Skolemonitor. Hun understreger, at det er paradoksalt, at skolen lærer eleverne at beregne og tegne et fuglehus i teorien, men at de aldrig får mulighed for at bygge det selv eller at opleve anvendelsesmulighederne i virkeligheden.

Alle fagpersoner, alle elever og tillige med alle politikere er fuldstændig bevidste om, at der er sket en uhensigtsmæssig skævvridning mellem de boglige og de praktiske læringsudfordringer i folkeskolen, men de helhjertede og ambitiøse politiske forsøg på at imødekomme denne udfordring er udeblevet.

LÆS OGSÅ: Analyse: Alt for få vælger en erhvervsuddannelse - og ministerens løsning kan koste både fag og klassetimer

I juni 2018 blev der vedtaget en aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Er det en ambitiøs start for at imødekomme, at folkeskolen i høj grad handler om at sidde stille og læse i bøger?

Tja, for mig beskriver aftalen mest muligheder, der allerede eksisterer. Aftalen gør det muligt for en erhvervsskole at udbyde valgfag for udskolingselever, herunder også de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, hvortil prøven gennem aftalen blev gjort obligatorisk. Resten af aftalen er stort set drøftelser og nedsættelse af diverse udvalg.

Det er da super fint, at erhvervsskolerne kan udbyde valgfag. Det har for sin vis kunnet lade sig gøre hele tiden, men nu skal det ligne, at det en klar politisk prioritering, fordi det står i en aftale.

Yderligere tiltag uden allokerede midler vil komme til at gå ud over den kvalitet, der kan leveres overfor erhvervsuddannelseseleverne
Malene Grandjean, vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og folketingskandidat for Venstre

Man kan argumentere for, at erhvervsskolerne bør være helt fremme i skoene i forhold til at udbyde en række praktiske valgfag for på den måde at stimulere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Og man kan argumentere for, at hvis de ikke tager imod muligheder som disse, så er de selv skyld i, at en for lav andel af de unge vælger en erhvervsuddannelse.

BEGGE ARGUMENTER MANGLER virkelighedssans. For sandheden er, at erhvervsskoler hele tiden har et bredt udbud af praktiske aktiviteter, værkstedsrundvisninger og tværinstitutionelle samarbejder af længere og kortere varighed. Kort sagt: Erhvervsskoler har mere end rigeligt travlt med at stimulere til øget interesse for praksislæring. Og langt det meste er uden ekstra indtægt. For det er i den grad vanskeligt at få folkeskoler og kommuner til at finde økonomi til disse samarbejdsinteraktioner. Det handler både om transportudgiften for at få fragtet eleverne frem og tilbage, og det handler om personaleudgifter til faglærerne på erhvervsskolerne.

Debatindlægget fortsætter under billedet

"Skal erhvervsskolerne systematisk udbyde praktiske valgfag, så skal der ansætte undervisere til det, og der skal følge midler med," mener Malene Grandjean, der er vicedirektør for Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og folketingskandidat for Venstre. Foto: Pressefoto

Der er simpelthen en grænse for, hvor meget arbejde erhvervsskolerne kan udføre for de taxameterpenge, som er tiltænkt elever, der allerede er i gang med en erhvervsuddannelse. Grænsen er nået, og yderligere tiltag uden allokerede midler vil komme til at gå ud over den kvalitet, der kan leveres overfor erhvervsuddannelseseleverne.

LÆS OGSÅ: De høje energi- og materialepriser udhuler EUD'ernes og AMU'ernes slunkne kasser

Skal erhvervsskolerne systematisk udbyde praktiske valgfag, så skal der ansætte undervisere til det, og der skal følge midler med. Og der kan ikke spares på transporten, for en vigtig pointe med at lade erhvervsskolerne varetage valgfag er, at det foregår i spændende, store og tidssvarende værksteder, hvor der er rollemodeller både i form af de elever, som allerede går på en erhvervsuddannelse, og i form af underviserne, som selv har håndværket helt inde under huden.

En aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, der sikrer muligheder, der i høj grad allerede findes og som hverken allokerer midler eller sætter en klar retning, er en aftale, som i den grad er dekoblet de reelle problematikker, og som altså hverken er nytænkende eller ambitiøs.

Der skal mere til. Obligatoriske erhvervspraktikforløb hvert år allerede fra mellemtrinnet og gerne af minimum to ugers varighed kunne være en mulighed

Malene Grandjean, vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og folketingskandidat for Venstre

Man kunne vælge at gøre det obligatorisk for alle erhvervsskoler at udbyde valgfag og så allokere midler til dette samt at gøre det obligatorisk for folkeskolerne, og dermed kommunerne, at sikre, at alle elever på et tidspunkt i deres skoletid har et eller flere praktiske valgfag på en erhvervsskole.

PRAKSISFAGLIGHEDEN KOMMER OGSÅ ind via kontakten til virksomheder, og her er et klassebesøg på en virksomhed et par gange i løbet af hele folkeskoletiden på ingen måde tilstrækkeligt til at skabe interesse og indblik.

Der skal mere til. Obligatoriske erhvervspraktikforløb hvert år allerede fra mellemtrinnet og gerne af minimum to ugers varighed kunne være en mulighed. Mange unge har ikke længere et fritidsjob, så deres erfaringer med at være en del af en arbejdsplads, det at indgå i et kollegaskab, udvise jobansvarlighed samt at opnå karriereafklaring gennem praksiserfaringer er helt fraværende i mange børn og unges liv. Desværre.

Gentagne erhvervspraktikker skal ikke afsluttes med en prøve i praktiske færdigheder, så vi får det til at ligne et klassisk skolefag. Det skal derimod afsluttes med en udtalelse, som indeholder en række områder indenfor praksisfærdigheder, samarbejdsevner og de mange menneskelige og faglige kompetencer, der skal til for at kunne indgå i virksomhedens hverdagsliv.

LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Børn helt ned i 6. klasse skal have mulighed for at bygge robotter

Mere praksisfaglighed kan ikke blot give børn og unge en forståelse for, hvorfor de går i skole. Praksisfaglighed kan i den grad også bidrage til en vedholdende læringsmotivation, karriereafklaring og en tværfaglig, nuanceret og helt essentiel livsmestring.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.