fgu-direktoerer
Leif Rye Hauerslev, Ene Wolfsberg og Brian Vittrup, direktører for hhv. FGU Trekanten, FGU Syd og Midtfyn og FGU Kolding – Vejen.

FGU-direktører:
Sådan kan smartere finansiering løse elevnedgang

20. apr. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

ALLE FGU-UDDANNELSESINSTITUTIONER MANGLER ELEVER. Prognoserne, som etableringen af FGU-reformen hviler på, holder ikke stik. Konsekvenserne er underskud på driften og fyringsrunder i organisationerne ad flere omgange. Oveni elevnedgang har FGU været underlagt covid-19-restriktioner med lange nedlukningsperioder. FGU har derfor ikke oplevet et almindeligt driftsår.

Temadebat: FGU i frit fald

Et samlet tilbud til de mange unge under 25 år uden uddannelse og job. Det var tanken bag den forberedende grunduddannelse (FGU), da den så dagens lys i 2019. Men elevtallet er faldende, og økonomien skranter. A4 Uddannelse har derfor spurgt en række ledere på FGU-institutionerne om, hvilke udfordringer de har på deres institution, og hvordan de kan løses.

Deltagere i debatserien:

På trods af ovenstående vilkår ser vi alligevel, at FGU leverer varen. Tallene for den positive afgang er høje, og den sener positive udslusning til job eller uddannelse er også yderst tilfredsstillende. Data fra den nationale elevtrivselsundersøgelse viser en høj tilfredshed med at gå på FGU. Vi lykkes altså med projektet.

Finansieringen skal i teorien sikre, at alle parter har ”hånden på kogepladen”. I den virkelige verden fungerer det bare ikke
Leif Rye Hauerslev, Ene Wolfsberg og Brian Vittrup, FGU-direktører

Finansiering spænder ben for elevens bedste

Hvad er udfordringen så? Hvorfor mangler der elever? En af udfordringerne er måden, uddannelsen finansieres på. Når en elev starter på FGU, finansierer staten 35 procent af forløbet, og kommunen finansierer 65 procent. Reelt betales uddannelsen dog 100 procent af staten, da kommunerne kompenseres via bloktilskuddet.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøet sejler: Mere end hver fjerde FGU-institution har brudt loven

Finansieringen skal i teorien sikre, at alle parter har ”hånden på kogepladen”. I den virkelige verden fungerer det bare ikke. Den lokale KUI-afdeling oplever, uanset hvor pengene oprindeligt kommer fra, naturligt at skulle prioritere 55.000 kr. hver gang en ung målgruppevurderes til FGU. Midler, der gives over bloktilskuddet, må kommunerne jo heldigvis selv bestemme over, og midlerne til FGU er ingen undtagelse.

Der går naturligt kassetænkning i maskineriet. I stedet burde FGU-uddannelsen være statsfinansieret og ikke blandes sammen med kommunernes økonomi. Akkurat på samme måde som gymnasier og erhvervsuddannelser finansieres. Hav nu lidt tillid til, at FGU-sektoren og kommunerne i samarbejde tilbyder de unge det, der er bedst for dem, fremfor at spænde ben med teoretiske finansieringsmetoder eller incitament-strukturer fra en tid, hvor der stod målstyring på alt.

Lige nu risikerer vi, at unge sendes andre veje, fordi budgettet ikke rækker. Sådan ville man aldrig behandle en kommende erhvervsskoleelev eller gymnasieelev. Giv eleverne et retskrav på optagelse, så skal KUI og FGU nok klare resten.

Bygningstaxameter er nødvendigt

FGU er en skoleform, der er forpligtet til at have skoler i alle kommuner. Mange FGU-institutioner har derfor mange bygninger. Det forsøges understøttet ved, at FGU får et grundtilskud til administration, der er højere end på andre uddannelser.

LÆS OGSÅ: Fordobling af anbragte unge på FGU

Men der er intet bygningstaxameter på FGU. Mange institutioner har til huse i slidte bygninger, der trænger til renovering for at kunne leve op til lovgivningen. Andre har overtaget forgældede bygninger. Når det er værst, ses en kombination af begge. Ministeriets bygningsanalyse peger på, at der mangler ca. 1 mia. kr. for at bringe bygningsmassen i acceptabel stand.

Opfordringen til ministeren er, at hun sætter FGU øverst på dagsordenen. Der skal sættes handling bag løfterne
Leif Rye Hauerslev, Ene Wolfsberg og Brian Vittrup, FGU-direktører

For at sikre, at FGU-sektoren kan tilbyde en attraktiv ungdomsuddannelse i ordentlige bygninger med relevant og tidssvarende udstyr, bør der indføres et bygningstaxameter, som man kender det fra andre uddannelser. Det vil sikre, at FGU kan investere i rammerne for uddannelserne.

Særtilskud er ikke holdbart

Sidst, men ikke mindst, skal FGU have hævet enhedstaxameteret. Indtil nu har man udloddet en række særtilskud for at kompensere for de ca. 5.000 kr. pr. elev, der mangler. En ny uddannelsessektor kan ikke udvikles eller drives på særtilskud. Særtilskud slukker ildebrande, og de lindrer for en kort bemærkning, men de sikrer ikke stabile driftsforudsætninger. Det bliver ministeren simpelthen nødt til at tage alvorligt.

LÆS OGSÅ: Madsen: Vi har brug for en tillidsreform til en presset ungdom

Opfordringen til ministeren er, at hun sætter FGU øverst på dagsordenen. Der skal sættes handling bag løfterne. FGU er danmarkshistoriens største uddannelsesreform. Vi skal løse en væsentlig opgave, for vi er sat i verden for at få alle unge med. Den enkelte unge fortjener det bedst mulige tilbud, og vi har som land ikke råd til, at så mange står uden for et arbejds- eller uddannelsesfælleskab.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.