Inge_Prip_direkt__r_Campus_Bornholm_1650_px

Direktør:
Danmark kan ikke nøjes med tre klimaerhvervsskoler

16. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

MED REGERINGSUDSPILLET ”Danmark kan mere I” fra september 2021 blev ideen om klimaerhvervsskoler introduceret for første gang. En del af finansieringen blev fundet i januar 2022 hvor S, DF, SF, RV og KD indgik aftalen ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”. Klimaerhvervsskolerne skal være ”kraftcentre for grøn omstilling og bæredygtighed”, for der skal fart på den grønne omstilling, og så skal det være mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Man kan godt drømme om at starte forfra på en bar mark eller klippegrund med ressourcerne til at bygge en klimaerhvervsskole, uden hensyn til eksisterende bygninger, teknologi, organisering eller kultur. Man kan drømme om en bæredygtig bygning med state of the art udstyr, teknologi, digitale læringsplatforme og måske endda et skolehjem. Men skolerne er allerede i gang med den grønne omstilling, og det er nu eleverne efterspørger grønne og bæredygtige løsninger.

LÆS OGSÅ: Flest unge klarer EUD-optagekrav i Allerød - færrest på Lolland

Flere skoler og deres politiske bagland fra by og land har været en tur forbi Christiansborg med forslag om et billigere og hurtigere alternativ til tre nye skoler, nemlig at udpege tre eksisterende skoler som klimaerhvervsskoler. Hvem vil ikke gerne have politisk opbakning og finansiering til at blive nationale kraftcentre for grøn omstilling, hvis valget virkelig står mellem tre skoler? Det vil vi på Campus Bornholm af hensyn til eleverne, erhvervslivet og klimaet. Jeg kan da heller ikke pege på èn eneste skole, som ikke for længst er i gang med den grønne omstilling, arbejder med verdensmål, installerer solceller på værkstedstagene og el-ladestandere på parkeringspladserne.

DET VIL VÆRE SVÆRERE at finde tre skoler, som ikke vil være med, end tre skoler, som siger ja tak til en unik mulighed for at investere massivt i grøn omstilling og bæredygtighed. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at overveje at satse på hele erhvervsskolesektoren som nationalt kraftcenter for grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Danmark kan ikke nøjes med tre klimaerhvervsskoler. Vi har brug for en hel klimaerhvervsskolesektor som kraftcenter for grøn omstilling og bæredygtig udvikling
Inge Prip, direktør Campus Bornholm

Man kunne starte med en samtale mellem regeringen og aktørerne i og omkring sektoren om, hvordan skolerne sammen med virksomheder og offentlige arbejdspladser kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling. Regeringen har allerede vist vejen med en række partnerskaber på tværs af bl.a. erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessektorer, som har det bedst tænkelige udgangspunkt for ikke blot at identificere løsninger på komplekse problemstillinger som uddannelse, klima og digitalisering, men også har forudsætningerne for at føre forslagene helt til dørs i alle dele af landet.

LÆS OGSÅ: Analyse: Minister åbner slaget om ungdomsuddannelser

Erhvervsskolerne samarbejder med erhvervslivet og med den offentlige sektor om at uddanne i bæredygtigt indkøb, sundhedsteknologi, grønt byggeri, energioptimering, grønne proteiner med mere og det går godt i spænd med vores fælles ambition om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Vi skal have flere unge fra grundskolerne, voksne i alle aldersgrupper og nu også studenter til at gå denne vej.

Det kræver attraktive erhvervsskoler i hele landet som uddanner med fokus på den grønne omstilling. Af forskellige grunde, bl.a. demografi, forskelle i erhvervsstruktur og historiske tilfældigheder, er der forskelle på erhvervsskolerne. Ikke alle skoler kan eller skal udbyde de samme uddannelser med de samme profiler. Danmark kan mere, hvis skolerne kan samarbejde og udnytte de lokale styrkepositioner til gavn for hele landet.

I FREMTIDEN VIL ALLE regioner have brug for kraftcentre til at trække den grønne omstilling, som kommer til at foregå i det små, når en virksomhed for eksempel sætter fokus på madspild eller energioptimering, men også når der tages teknologiske kvantespring, som stiller krav til alle involverede.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Vores kollektive svigt af erhvervsskolerne kommer til at gøre ondt

Som eksempel vil otte nye erhvervsfyrtårne de kommende år skulle booste den grønne omstilling med lokalt forankrede projekter med nationalt potentiale. Fyrtårnene spænder fra grøn energi fra havvindmøller i Østersøen til Sundhed for borgerne i Region Hovedstaden, men fælles for alle otte er, at der investeres massivt i forskning og ny teknologi. Uddannelse på alle niveauer og i alle regioner vil være en vigtig forudsætning for at kunne realisere ambitionen om de nye fyrtårne.

Danmark kan ikke nøjes med tre klimaerhvervsskoler. Vi har brug for en hel klimaerhvervsskolesektor som kraftcenter for grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Om Campus Bornholm

Stort set alle uddannelsesaktiviteter på Bornholm har siden 2018 været samlet i et ca. 20.000 kvadratmeter stort campusbyggeri i Rønne. Her er ca. 25 erhvervsuddannelser (EUD, EUX og EUV), alle fire gymnasiale uddannelser (HF, HHX, HTX og STX), en bred vifte af voksen- og efteruddannelser (AMU, FVU, AVU og OBU samt virksomhedsrettede kurser) og danskundervisning til voksne udlændinge (Sprogcenter). Campus Bornholm underviser omkring 1.500 bornholmske unge og 4.000 voksne om året.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.