Niels_Yde_direkt__r_Learnmark_Horsens_redigeret
Niels Yde, direktør, Learnmark Horsens

Debat:
Her er tre veje til klimaerhvervsskolernes succes

8. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

DE TRE NYE KLIMAERHVERVSSKOLER, som regeringen foreslår, er den grønne omstillings vindmøller. De skal være solidt forankret, rage op i landskabet og fordele energi til hele landet.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Udfordringen er ikke at finde tre kommuner, hvor de nye klimaerhvervsskoler skal placeres. Derimod er udfordringen at gøre det klogt.

VI SKAL TÆNKE OS om, inden vi bestiller mursten til tre nye skoler. Jeg tror meget mere på, at vi skal lade eksisterende erhvervsskoler drive klimaerhvervsskolerne efter videnscentermodellen.

Det må ikke blive med tre nybyggede spydspidsskoler på en bar mark. Vi skal i stedet arbejde på, at viden fra de tre klimaerhvervsskoler kommer alle elever, kursister og undervisere på landets erhvervsskoler til gode.

Undervisningsministeren kan bare ringe – vi er klar i Horsens!
Niels Yde, direktør, Learnmark Horsens

Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal, har sagt det meget præcist: ”Hvis vi udpeger tre grønne skoler, betyder det så, at der er 70 sorte skoler tilbage?”

Her kan videnscentermodellen være garant for, at vi får viden om og undervisning i den grønne omstilling og bæredygtighed implementeret på alle landets erhvervsskoler – med en sikker forankring i klimaerhvervsskolerne.

LÆS OGSÅ: Fagforbund langer ud efter regeringens plan om klimaerhvervsskoler

Vi skal sikre, at det, der arbejdes med på klimaerhvervsskolerne, bliver relevant for landets EUD- og EUX-elever, og vi skal bruge det allerede eksisterende fintmaskede net af erhvervsskoler til at nå ud til alle. Formen kunne være med certificeringskurser inden for bæredygtighed. I dag har vi blandt andet certificeringskurser inden for svejsning, stillads og kørekort. Kurser der sikrer kvaliteten, arbejdsmiljøet og sikkerheden. Det ligger lige for at lave certificeringskurser, der sikrer klimaomstillingen og bæredygtighed.

HVIS VI SKAL GIVE vores elever på erhvervsuddannelserne de bedste forudsætninger til at implementere den grønne omstilling og arbejde målrettet med bæredygtighed, skal vi udvikle kompetencer på tværs af fag og brancher. Byggeriet bliver fx mere og mere teknologisk for at kunne leve op til klimakravene. Det kalder i den grad på, at håndværkere styrker og udvikler deres samarbejde på tværs.

LÆS OGSÅ: Grøn omstilling kan koste tusindvis af ansatte jobbet: 'Utrygheden er en fast følgesvend'

Vi skal uddanne til fremtidens behov for grøn omstilling og fokus på bæredygtighed. Det kræver nye kompetencer og måske nye uddannelser som fx klima-tømrer og bæredygtigheds-VVS’er.

Sammensætningen af klimaerhvervsskolernes bestyrelser bør også afspejle vigtigheden af det nødvendige samarbejde på tværs af brancher, ligesom der bør tænkes faglige udvalg, hvor grøn omstilling og bæredygtighed og ikke faget er udgangspunktet.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING inden for grøn omstilling og bæredygtighed accelererer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at give nutidens unge klimakompetencer. Mestre og svende skal efteruddannes, så hele sektoren får et grønt løft. Lovpligtig efteruddannelse eller certifikatuddannelser kan være nogle veje til at nå målet.

Uanset, hvor fokuseret man er på at nå ud til alle landets erhvervsskoler, vil den enkelte klimaerhvervsskole også få stor betydning for det lokalområde, den ligger i. Det er vigtigt, at klimaerhvervsskolerne har et tæt samarbejde med videregående uddannelser om fx ny teknologi og forskning inden for området.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have ungdomsuddannelser i flere byer

JEG TÆNKER, AT HVER klimaerhvervsskole skal have sit speciale, og her kunne Horsens være et oplagt sted at etablere en klimaerhvervsskole inden for byggeri. Learnmark Horsens driver i dag i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Den Jydske Haandværkerskole Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, hvis grundlæggende tankegang er, at videnscentret skal komme til erhvervsskolerne og ikke omvendt.

Derudover uddanner og efteruddanner vi allerede i dag mange unge og voksne inden for en stor del af byggeriets uddannelser, ligesom vi er eneudbydere af kontraktuddannelserne nedriver, fugemontør, diamantskærer og porebetonmontør.

Vi har et stærkt lokalt samarbejde med VIA University College, som i Horsens uddanner fx klima- og forsyningsingeniører, bygningskonstruktører og Value Chain Manager. Dette samarbejde vil sammen med samarbejdet med lokale virksomheder også bidrage til et stærkt funderet kraftcenter for grøn omstilling og bæredygtighed.

Så undervisningsministeren kan bare ringe – vi er klar i Horsens!

Om Learnmark Horsens

Learnmark Horsens tilbyder 10. klasse, ungdomsuddannelser, efter- og videreuddannelse. Skolen har 2.300 årselever og 330 ansatte.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.