Uddannelsesforbundet:
VEU-forhandlinger bør forpligte virksomheder til at lave uddannelsesplanlægning

Hanne_Pontoppidan_formand_Uddannelsesforbundet_1920_px
"Voksnes manglende motivation for efter- og videreuddannelse kan ikke fikses digitalt. I stedet skal der fokus på basale færdigheder og virksomhedernes ansvar for uddannelsesplanlægning," skriver formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan. Pressefoto
1. jun. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

BREDE, BASALE FÆRDIGHEDER er ét af fem centrale indsatsområder i trepartsforhandlingerne. Sådan! Det er virkelig tiltrængt, for – som reformkommissionens rapport peger på – står vi over for massive udfordringer i forhold til voksnes uddannelsesbehov.

Temadebat: VEU trepart

Trepartsforhandlingerne om VEU kan nu gå i gang, efter at Reformkommissionen er kommet med sine anbefalinger til området. Men hvad bør trepartsforhandlingerne have fokus på? Hvad er de største udfordringer på VEU-området, og hvad skal der til for at rette op på dem? A4 Uddannelse har spurgt aktørerne, hvad der står på deres ønskeliste.

Berit Toft Fihl, public affairs chef, Lederne
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, DA
Pernille Brøndum, formand Danske HF & VUC
Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
Hans-Henrik Jensen, chefkonsulent VUC Erhverv
Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
Sørens Heisel, forbundssekretær, 3F
Tina Voldby, underdirektør Tekniq Arbejdsgiverne
John Meinert Jacobsen, adm. direktør AOF
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør Dansk Erhverv

Den seneste PIAAC-undersøgelse viser, at en halv million danskere mangler basale færdigheder i at regne og skrive. En hel million mangler kompetencer i IT og engelsk.

Vi er totalt afhængige af, at arbejdsstyrken, der mangler grundlæggende basale færdigheder, får opdateret deres kompetencer
Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet

Intet tyder på, at billedet ser meget anderledes ud, når en ny PIAAC kommer næste år. For nyligt viste en undersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati, at knapt hver fjerde dansker oplever, de ikke er gode til at bruge digitale redskaber.

Derfor er det afgørende at zoome helt ind på de basale færdigheder i VEU-indsatsen. Vi er totalt afhængige af, at arbejdsstyrken, der mangler grundlæggende basale færdigheder, får opdateret deres kompetencer.

Men frem for at lægge ansvaret på den enkelte voksne – den vej, pilen peger i reformkommissionens anbefalinger – bør man se på virksomhedernes ansvar for at planlægge medarbejdernes uddannelse og være med til at skabe den motivation, som reformkommissionen udpeger som den største udfordring.

Uddannelsesplanlægning er vejen frem

VEU-systemet er uoverskueligt. Alligevel anbefaler man i reformkommissionens rapport kun en digital voksenvejledning.

Rammer det ikke skævt, når vi ved, at så mange danskere – og især dem med kortest uddannelser – mangler digitale kompetencer? Jeg synes, det mangler logik. Det gør det til gengæld ikke at se på virksomhedernes ansvar for at planlægge uddannelse for og med medarbejderne.

LÆS OGSÅ: 1.400 elever og lærere på FGU melder sig ind i kampen for bedre forhold

Som reformkommissionens rapport peger på, ser brugen af uddannelsesplanlægning ud til at virke. Virksomheder, der bruger skriftlige uddannelsesplaner, sender dobbelt så mange medarbejdere afsted. Arbejdspladsens støtte og anerkendelse af en medarbejders efteruddannelse betyder alverden for motivationen. Virksomheden kan understrege, at efteruddannelse er en vej til at beholde sit job – og eventuelt stige i løn. Dét hjælper.

Derfor undrer det gevaldigt, at det ikke anbefales at forpligte virksomheder til at lave uddannelsesplanlægning. Det bør være et klart sigte i trepartsforhandlingerne.

Pizzadansk eller pæredansk?

Når arbejdsmarkedets parter tager hul på diskussionen af, hvordan de sikrer, at arbejdsstyrken har de nødvendige, basale færdigheder, bør de også forholde sig til, at mange indvandrere er udfordrede i deres dagligdag, på arbejdet eller i uddannelse, fordi de ikke kan tilstrækkeligt dansk.

Dansksproglige kompetencer bør ses på linje med anden efteruddannelse
Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet

Det er uhensigtsmæssigt. For dem og for os. Vi ved, at sproget er nøglen til at kunne deltage. Vi ved, at det betaler sig.

Forskningsstudiet Language Training and Refugees Integration dokumenterer, at flere undervisningstimer i dansk som andetsprog giver signifikante fordele. Blandt andet stiger indkomsten for flygtninge/indvandrere, og flere gennemfører en uddannelse.

Forskningsprojektet EARN viser også signifikante, vedvarende positive effekter af danskuddannelse på flygtninges beskæftigelse. Og VIVE’s kortlægning af kommunernes integrationsindsats fra tidligere år viser, at utilstrækkelige danskkundskaber er den nok største barriere for at få flere ledige indvandrere i job. Alt det ved vi. Og derfor bør trepartsforhandlingerne også handle om, at dansksproglige kompetencer bør ses på linje med anden efteruddannelse.

Lige nu har man kun ret til formel danskuddannelse inden for de første fem år. Men der kan være mange grunde til, at man ikke når det. Det tager tid at etablere sig i et nyt land. Uanset hvorfor er det kontraproduktivt at bremse nogen i at lære sproget, alene fordi tiden går. Det mangler logik at have en fem-års-regel, når vi ved, at de sproglige kompetencer er good value for money – og for den enkelte. Væk med tidsbegrænsning.

LÆS OGSÅ: Reformkommissionen: Efteruddannelse skal være gratis for faglærte og ufaglærte

Der er også dem, som har fået deres danskuddannelse, men ikke har kunnet vedligeholde sproget, og dem, som ikke nåede det inden for fem års-begrænsningen. Begge grupper har brug for at få udviklet deres sprog, så de ikke fastholdes i 'pizza-dansk'. De trænger til efteruddannelse, som skal bygge ovenpå deres danskuddannelse eller føre op til en danskuddannelse. Korte kurser i Forberedende Voksenundervisning (FVU) er ikke tilstrækkeligt. Der er brug for lange forløb af op til et års varighed, der foregår på arbejdspladsen og veksler mellem teori og praksis. Man kan nå rigtig langt med blot halvanden times undervisning om ugen på små hold på den måde.

Det skal selvsagt være uddannede lærere, der løfter de sproglige kompetencer, de ved nemlig, hvordan man gør. Og det skal være gratis at deltage, for at kunne tale dansk er en grundlæggende kompetence, og dem betaler vi traditionelt ikke for at opnå i Danmark.

Vi når langt i forhold til fremtidens behov, hvis trepartsforhandlingerne fokuserer indgående på at løfte de basale færdigheder hos arbejdsstyrken, så vi kan få uddannet flere til eksempelvis faglærte. Fokuserer de også på virksomhedernes ansvar for at motivere og planlægge uddannelse for og med medarbejderne, når vi endnu længere. Og husker man den store gruppe i arbejdsstyrken, som har brug for at få løftet deres dansk, når vi tæt på mål. Dét er i mine øjne den tretrinsraket, der er brug for, hvis VEU-forhandlingerne for alvor skal rykke.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.